Svar: Hvordan ligger jeg ham fra mig?
Kære Mette
For at starte med det sidste først, så synes jeg faktisk du lige skulle konferere med lægen idag, for at høre, hvad han vil acceptere omkring din drengs afføring.
Og så til det med at blive lagt. En seng, vugge eller barnevogn er hård, kold og flad og derfor den diametrale modsætning til at være i din favn, som er blød, varm og rund. Det er derfor helt naturligt at din lille dreng reagerer på at komme ud af dine arme.
Det er prisværdigt at du går rundt med ham i timer hver dag, men det er jo et faktum at han bliver tungere og tungere og han bliver jo stille og roligt også mere og mere bevidst. Derfor synes jeg du skal forsøge at arbejde på at han skal kunne lægges fra dig når han har spist og det er tid til at sove.
Med den alder han har, skal du ikke regne med at han kan holde sig vågen mere end højst et par timer af gangen, så har han behov for at sove igen.
Prøv at gøre det modsatte af, hvad du egentlig gør nu. I stedet for at sidde med ham i en time, så læg ham fra dig umiddelbart med det samme efter at han har fået mad. Det gælder uanset om du har ammet, eller ...
... om det er et af de tidspunkter, hvor han har haft behov for at blive suppleret lidt med flaske.
Når du mærker at det er puttetid, så start med at sidde med ham i armene. Han skal være svøbt i et klæde eller i dynen, så han har noget tæt om kroppen ud over din favn. Vug ham blidt og stille og forsøg så - han er stadig svøbt - at flytte ham stille og roligt ned i sengen/barnevognen. Vug ham stadig stille imens du lægger ham og hold et par beroligende hænder på hans krop fortsat, når du har lagt ham. Kærtegn ham blidt, så han hele tiden fornemmer at du stadig er der.
Når han så er faldet i dyb søvn, så kan du evt. gå ind og løsne dynen lidt, så du sikrer dig at han ikke får det for varmt, men virker han rolig og tilpas - mærk ham i nakken - så lad ham endelig sove videre.
Der kan sagtens ske det, at han vågner efter 40-45 minutter, smasker lidt, søger lidt, klynker - mere eller mindre i søvne. Det er fordi han har brug for at bøvse. Tag ham så op, lad ham komme af med luften, kærtegn og vug ham atter blidt (gentag processen) og put ham så igen - evt. med en sut.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

