Annonce

Annonce

Svar: Soverytme 9 måneder


20. september 2006

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lone

Der kan være forskellige årsager til at din dreng pludselig ændrer soverytme og den umiddelbare forklaring er hans alder. Når man er 9 mdr gammel, så sker der rigtigt mange ting, både fysisk og mentalt og det er derfor meget normalt at børn i denne alder har en periode, hvor de sover mere uroligt.

Det er rigtig godt at du forsøger at holde fast i at han ikke skal ammes om natten. Du skal dog sikre dig, at det ikke er et reelt behov for mad han har. Måske har han brug for mere mad om dagen nu, han er ved at være en stor dreng.

Derudover så tænker jeg at det handler om at han er i begyndende separationsfase. Han sidder nu og er blevet i stand til at sætte sig op. Det vil sige at han fra at sidde på dit skød, kom videre ned og sad ved dine fødder, nu sidder længere væk fra dig og måske forsøger at bevæge sig videre ud i verden. Han øver sig i at være lidt fysisk på afstand fra dig.

Det betyder samtidig at han endnu ikke er i stand til at følge dig, når du får videre ind i et andet rum og du oplever sandsynligvis en begyndende frustration hos ham over dette. Nogle børn kan blive helt ulykkelige, bare mor går om bag ved væggen. Han har brug for at kunne se dig, for at vide at du ikke har forladt ham. Denne angst ...


Annonce

... for forladthed er en del af den fase han går igennem.

Hans fysiske udfoldelser foregår også i søvne. Det er sådan at børn, når de øver sig i at bevæge sig rundt og udvikle deres motorik gør det både i vågen og i sovende tilstand. Derfor vil han nogle gange vågne op, fordi han får sig lagt i en stilling, som ikke er rar for ham at ligge i, og hvor han derfor har mere brug for at blive hjulpet til at blive lagt rigtigt godt, mere end han har brug for at blive taget op. så prøv nogle gange at hjælpe ham med at blive puttet og komme videre i søvnen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I forhold til hans alder vil to lure i løbet af dagen være gennemsnitligt. Ofte sover børnene en lidt kortere formiddagslur, f.eks. kun på en time og så en lidt længere middagslur, men igen er der forskelle her.

Du må gerne med den alder han har, forsøge at lægge lidt faste tider for dagen, så han bliver puttet nogenlunde til fast tid, på samme måde som han spiser til nogenlunde faste tider. Han har gavn af et fast putteritual, så han ved at når han puttes på denne måde, med denne bamse osv. så er det fordi han skal sove.

Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre og giver jer en forklaring på, hvad der sker for jeres lille dreng i øjeblikket. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce