Annonce

Annonce

Svar: Misundelig på far


20. september 2006

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Anne

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af, hvordan du har det. Det er utrolig flot at du tør sætte ord på, og hvor er det godt at du gør det. Du er bestemt ikke den eneste mor (eller far for den sags skyld) som ofte føler sig tilsidesat og ja det er rigtig rigtig hårdt.

Det sker jo ofte netop sådan, at vi kvinder, som går hjemme med barnet den første tid - vi nusser og pusser, giver alt hvad vi har i os, ofrer alt for det lille nye væsen. Vi elsker ham overalt på jorden og derfor gør vi også alt - og hvad er så takken - masser af smil til far. Ja sådan siger nogle kvinder.

Og et eller andet sted er det selvfølgelig også rigtigt, men det er faktisk et sundhedstegn. Det viser jo netop at din lille dreng har en rigtig fin tilknytning, både til sin far, men bestemt også til dig.

Jeg er ret sikker på at det der sker hos jer, handler om at du er en meget sensitiv mor, som hele vejen igennem har været rigtig god til at være der for din søn. Du er hans sikre base og derfor har du været med til at give ham det gåpåmod det kræver aktivt at udforske omverdenen. Det er både i forhold til derhjemme, men også i forhold til verden omkring jer.

Samtidig så kan det jo også godt spille lidt ind at det er en søn du har fået. Hvor vi kvinder er mere til ...


Annonce

... nussen og kærtegn, så er fædre ofte dem, der er gode til de lidt mere voldsomme lege og det har jeres dreng også brug for. Han har brug for at spejle sig i sin far i sin "faderfigur".

Din søn har stadig brug for masser af kys og kram og han har brug for at vide at du er der. Han har også brug for din kvindelige intuition og for at du lytter efter denne, når der skal tages beslutninger om, hvad der kan være bedst for ham. DU er hans mor og det giver netop dig en helt særlig rolle.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Han elsker dig overalt på jorden og der vil være øjeblikket, hvor han nyder at du nusser ham på ryggen og hvor han bare skal sidde hos dig, men der vil også være tidspunkter, hvor han vil skubbe dig væk - og det hører med. Det gør dig ikke til en dårligere mor, tværtimod, faktisk modsat. Så er det kun en bekræftelse af at han ved du altid er der for ham.

Så kære Anne. Ja misundelse er en dum ting, men en ting er fornuft, noget andet er følelser. Og det hjælper desværre ikke altid at sige "sådan skal du ikke føle", man føler det jo. Har du talt med din kæreste om det? Måske kunne I aftale at du begynder at lave noget mere sjovt sammen med din dreng, nogle ting, som gør at du også føler du kommer lidt mere på banen.

Det er okay og det skal nok gå alt sammen. Stort knus fra mig:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce