Brev:
Hvor hårde skal vi være, 3½ måned?
Kære Helen
Din indstilling til tingene kan jeg godt lide, så nu håber jeg, du kan hjælpe med et godt råd om, hvordan vi bedst giver vores datter på 3½ måned en god afslutning på dagen...
Vores datter har fra fødslen været meget bevidst og nysgerrig, hvilket har gjort, at vi ofte har måttet hjælpe hende lidt på vej, når hun skulle sove - medmindre, hun faldt i søvn i forbindelse med amning. Hun har siden hun var 1½ måned sovet hele natten - uden måltider - så det er jo bare dejligt for os.
Inden for den sidste uges tid er hun ligesom blevet en tand mere bevidst, og det har givet lidt udfordringer, når vi har skullet putte hende om aftenen. Hvis hun ikke er faldet helt i søvn hos mig, tænder hun helt af, når vi lægger hende. Det hjælper ikke bare at tage hende op i favn, men så snart vi går ud af soveværelset med hende, holder hun op - det siger mig, at hun netop er bevidst om at hun skal i seng...
I aften tog det 45-60 minutter at få hende til at sove, og til sidst ammede jeg hende liggende, så hun sov. Det er også fint nok - det vil jeg gerne... men jeg ville helst, at vi kunne lægge hende, så hun falder i søvn i sin seng. Og så min mand også kan lægge hende...
Mit spørgsmål går egentlig på, om det er for ...
... tidligt at prøve at indkøre for mange "gode vaner"? Vi har et putteritual, som vi måske nok skal stramme lidt op på og køre lidt mere stringent. Det går egentlig mest på at få nattøj på, sidde lidt hos far og putte, så en ammetår og så i seng. Vi har nok nogle gange givet hende nattøjet på for tidligt, hvis hun alligevel skal skiftes.
Men hvor "hårdt" skal vi holde på, at det er os, der bestemmer? Det skal lige siges, at hun ikke bruger sut - vi prøvede lidt i starten med mere eller mindre held. Hun græder faktisk kun, når hun er sulten, og så når hun bestemt ikke vil i seng... Det har ikke virket naturligt at give hende sutten, når hun ikke var ked af det, og hun har egentlig været glad for "bare" en stofble og nogle gange sutten.
Men er det okay fortsat at amme hende i søvn? Til sidst er hun jo ikke sulten, men bruger mig som sut. Og må hun sidde på mig og falde i søvn f.eks. Det er jo meget hyggeligt, men ikke så smart på sigt? Har du en god idé til, hvordan vi kommer videre?
Jeg har set, at du ofte anbefaler at svøbe børnene, det har jeg prøvet, men så bliver hun bare endnu mere rasende. Men det er måske fordi hun i forvejen er kørt op...
Jeg ser frem til at høre fra dig!!
Venlig hilsen
Ninas mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!