Svar: Hvor hårde skal vi være, 3½ måned?
Kære Ninas mor
For at svare ganske kort på dit spørgsmål, så skal man ikke være hård, ved en lille pige på 3½ måned. Hun er stadig bare et lille myr, men du har fuldstændig ret i, at det vil være en rigtig god idé få hende til at kunne sove i sin egen seng.
I princippet må hun efter min mening og med den alder hun har, meget gerne blive ammet i søvn. Hun må gerne blive svøbt (og gerne før hun bliver gal), hun skal have et hyggeligt sted at sove - måske er barnesengen lidt for stor, så hun føler sig utryg i den - måske skal hun til at begynde med puttes i liften i barnesengen.
Blide lyde er også godt i forhold til et putteritual, dufte kan have betydning. Nogle børn sover bedst hvis de har en klud liggende hos sig, der dufter af mor (for andre kan det være forvirrende) og børn kan også have glæde af f.eks. at ligge på et lidt lunere flonelslagen fremfor det lidt køligere bomuldslagen.
Jeres putteritual lyder rigtig fint. Det skal netop være de dagligdags ting, som at blive skiftet over i nattøj - så oplever barnet at nu sker der et skift. Det kan være at få et bad, lidt massage, at få sunget en stille sang (gerne den samme hver dag), at vugge barnet blidt og så at amme.
En sut er slet ikke nødvendig. Der er en grund til at det hedder en narresut, måske jeres datter vil have det langt bedre med en ...
... sutteklud. Det kan være en stofble trukket igennem en sut, men man kan også købe færdiglavede sutteklude til børn. TinyZone er en af vores partnere, som bl.a. sælger sutteklude, men også hos KidsInStyle og Christobel som du finder i min linksamling, kan man købe sutteklude.
Når din datter skal puttes, så starter du med at amme hende, vug hende blidt imens og når hun begynder at lukke øjnene og suttetempoet aftager og hun er ved at falde i søvn, så rejser du dig op og vugger hende fortsat blidt i dine arme. Når du lægger hende fra dig, så hold armene om hende et par minutter, vug hende stadig forsigtigt og hjælp hende så med at finde roen fortsat i sengen. Hele vejen igennem stille og roligt, så hun accepterer at blive flyttet fra din favn og over i sengen. Hvis du kan holde hende svøbt imens er det også en stor hjælp og hvis hun kan have en sutteklud eller en sovebamse hos sig, kan det også hjælpe. Så hun mærker noget ved sin krop, på samme måde som hun mærker dig, når hun ligger i din favn.
Hvis hun vågner op og græder, så gentager du processen, evt. ammer hende, vugger hende blidt og forsøger igen at putte hende stille og roligt. Ting tager tid, men langsom vil du kunne nøjes med din stemme og et kærtegn, hvis hun begynder at vågne op.
Lad os krydse fingre for at det virker:o) Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

