Brev:
7 måneder og natteroderi

Hej
Vi har en dejlig, glad og meget aktiv pige, Sarah, på knap 7 mdr. Sidst vi var til lægen, den 4. september (her i Belgien får man ikke tildelt sundhedsplejerske), var hun på den noget slanke side. Hun var 72 cm. og vejede 8.250 g., og vi fik at vide, at vi kunne tilføre 2 skefulde rismel til hendes mælkeflasker på 250 ml.
Vi begyndte at give Sarah andet end mælk fra hun var 4 mdr., og til at starte med har vi ikke på noget tidspunkt haft problemer med dette. Hun har haft god appetit og været frisk på at spise frugtmos, grøntsagsmos og rismel.
Dog har vi her på det sidste (ca. 1 uge) haft problemer med at få hende til at spise, da hun bliver helt hysterisk, når vi sætter hende i skråstolen, og hun nægter at åbne munden. Vi er dog kommet det nogenlunde til livs ved bl.a. at sidde med hende på skødet i stedet for og ved at tage det 100% i hendes tempo.
Hendes dagsrytme ser således ud:
7:00 vågner og bliver taget op
7:30 får grød med frisk moset frugt, MME, vand
9:30 MME og formiddagslur (ca. 1 time)
12:00 grøntsagsmos, MME, vand
16:00 eftermiddagssnack bestående af moset frugt
17:00 eftermiddagslur (ca. 1/2 time)
18:00 aftensmad bestående af grøntsagsmos - til tider med fisk og kylling, MME, vand
19:30 bliver lagt i seng og har inden da fået MME (drikker sjældent særlig meget på det tidspunkt).
Hun drikker ca. 600 ml. MME i døgnet, men er gradvist ved at få mere og mere vand.
Når vi lægger hende i seng, har vi meget ...
... få problemer med at få hende til at sove. Hun bliver lagt i sin egen seng i eget værelse og ser ud til at være godt tilfreds med at få lov til at være i fred og falde i søvn af sig selv. Vi giver hende som regel en sut, synger en sang og siger derefter godnat.
Problemet, som efterhånden er ved at drive mig til vandvid er, at hun vågner helt op til 8 gange i løbet af natten og begynder at skrige. Vi har prøvet at ignorere det for at se om hun falder i søvn af sig selv, men det sker sjældent. De fleste gange bliver vi nødt til at trøste hende og evt. give hende lidt mælk. Vi tager hende aldrig op, men hjælper hende nogle gange om på siden og giver hende sutten.
Spørgsmålet er hvordan kommer vi dette natteroderi til livs (da hun var lille kunne hun sove til kl. 4 om morgenen før hun vågnede første gang)? Og hvordan kan det være at hun sagtens kan falde i søvn af sig selv, men er ikke i stand til det i løbet af natten?
Jeg har ikke noget imod at tage kampen op med hende og tage "en kold tyrker", men jeg vil blot gerne være sikker på at hendes opførsel skyldes en dårlig vane og ikke skyldes et udækket behov. Siden vi fik at vide, at hun var på den slanke side, har jeg været bekymret for, at hun har været sulten/tørstig og derfor har skreget.
Det skal siges, at hun fik to tænder i undermunden for 2 uger siden, men jeg føler ikke at det har påvirket hende nævneværdigt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Rebecca
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.