Brev:
Søvn 9½ måned

Kære Netsundhedsplejerske
Vi er et forældrepar, der har en skøn datter på snart 10 måneder. Hun er frisk og glad og trives i det hele taget rigtig godt, men med hensyn til det med søvnen, går det ikke altid lige let.
Indtil 6 mdr. gik det ret godt med søvnen, men herefter er der sket så mange ting; hun har fået 4 tænder, der har været sommerferie, hun har været syg (kun to dage med feber). Efter hver af disse hændelser, er det som om, hun ikke er gået tilbage til "normalen", men at søvnen fortsat har været forstyrret.
Hendes søvnmønster ser nogenlunde således ud:
5-6: Tøsen tumler rundt og vågner (kl. 6 er OK, da vi også skal op).
8-9: Tøsen bliver lagt til at sove formiddagslur. (Hun sover altid udenfor i barnevognen) Oftest vågner hun efter 45 minutter. Det lykkes nogen gange, men langt fra altid, at få hende til at sove videre, hvis vi lader hende falde i søvn på armen og lægger hende tilbage i barnevognen. Herefter kan hun sove alt fra 10 minutter til 2 timer!
13-14: Eftermiddagslur – og samme mønster som formiddagsluren.
19.30: Tøsen bliver lagt i sin egen seng. Hun har haft gode perioder, hvor hun er faldet i søvn med det samme, men efter hun er begyndt at sove i vores seng det meste af natten, er det begyndt at blive en kamp at lægge hende.
Herefter ser billedet lidt mere "broget" ud. Hun vågner tit inden midnat og bliver taget over i vores seng. Her "kræver" hun minimum 2 gange at blive ammet, inden hun vågner om morgenen.
Den første søvnperiode hun tager i sin egen seng er som regel den længste og roligste, og den er blevet længere og længere på det sidste. Ved siden af mor sover hun ofte lidt uroligere og i kortere perioder. Måden hun vågner på er ofte med klynken, det bliver først til gråd, hvis hendes behov (eller er det behov?) ikke bliver imødekommet – enten skal hun ammes eller lulles i søvn på armen.
Grunden til at hun i første omgang kom over i vores seng var, at hendes søvnperioder simpelthen var så korte (vi talte en nat, at vi var inde hos hende over 20 gange!) at vi til sidst følte, at vi alle ville sove bedre sammen.
Hun er ...
... ofte ret træt omkring aftensmaden og de sidste par timer, hvis hun kun har sovet 1½ time om dagen. Vi syntes måske også det er for lidt søvn hun får i løbet af et døgn. For at være sikre på, at vi forældre kan få noget søvn, sover far ofte på sofaen.
Vi har desuden indført nogle forskellige ritualer i forbindelse med hendes soveperioder og det har egentligt været en stor succes, men hun må meget gerne sove lidt længere ad gangen. Hun bruger i øvrigt sut, når hun sover.
Vi kan godt leve med nætterne, som det er nu, vi vil bare det bedste for vores datter – at hun får gode søvnvaner.
Fars arbejdstider er meget varierende og ofte flere dage ad gangen og derfor har det været svært at holde 100 % fast i et helt bestemt mønster. Nu har han så lige fået 10 ugers barsel og i stedet er det mor, der skal på arbejde. Vores pige er lidt mor syg og er meget opmærksom på moren, når hun er til stede. Det virker som om, at morsygen er tiltaget lidt, her efter at hun er begyndt at arbejde igen.
Der er desuden kun 1 måned til, at vores pige skal starte i vuggestue, og så sker der påny noget nyt.
Vi har efterhånden snakket, læst og prøvet så meget af i forbindelse med hendes søvn (ingen amning om natten, musik, sen aftenamning osv.), dog ikke den sidste måneds tid, og nu er vi vidst alle efterhånden lidt forvirrede over, hvad der er den bedste "søvnløsning" - Sikkert også vores pige!
Så kan du vejlede os lidt i junglen af velmenende råd? Heraf et par spørgsmål:
1. Skal vi lade hende falde i søvn i vores seng? Skal vi forsætte med at lægge hende i egen seng og siden tage hende over i vores seng? Skal vi gøre et helhjertet forsøg på, at lade hende sove i egen seng og i så fald hvordan?
2. Hvordan får vi stoppet amningen om natten?
3. Hvordan kan vi gøre søvnen i dagtimerne bedre. Skal vi måske lade hende sove 3 lurer i løbet af dagen?
4. Skal man nøjes med, at ændre en ting ad gangen?
5. Skal man indføre nye soveting/sovedyr, hvis vi laver en ændring?
6. Skal vi prøve at få lavet ændringerne inden hun skal starte i vuggestue?
Venlig hilsen
De forvirrede forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder