Svar: Vi har også problemer med sengelægning
Kære Anne
Du har fuldstændig ret i at det er rigtig svært at vurdere hvad der er det reelle behov og hvad der er alder og vilje, når børn har den alder, som din dreng har. Man kan meget nemt komme i en situation, hvor det hele ender med at køre i uhensigtsmæssig retning.
Det første som slår mig er, at jeres dreng protesterer mod at blive lagt i egen seng, når han er startet i din favn. Det er der jo sådan set ikke noget at sige til - en seng er jo ofte kold at komme i og det er da bestemt meget dejligere at sidde på skødet hos mor.
Jeg tænker derfor at I som det første skal gøre sengen dejlig at være i. Det kan ...
... være at bruge en flonelslagen i stedet for et bomuldslagen, det kan være at lune dynen lidt på forhånd, evt. med en varmepude - du skal naturligvis sikre dig at den ikke er for varm.
Derudover tænker jeg at I skal forsøge at putte ham i sengen med det samme. I kan evt. elevere hans hovedende lidt - læg en pude eller et ringbind eller to - eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så han ligger eleveret og giv ham så flasken i hans seng. Sid ved siden af ham, kærtegn ham blidt imens han får flasken og hjælp ham på den måde til at finde roen i sin egen seng.
Håber dette lille råd kan hjælpe jer lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor

