Brev:

3 årig spiser sand

---

Kære Sundhedsplejerske

Jeg har nogle bekymringer ang. min 3 årige datter, hun er en glad, lattermild, sprogligt meget dygtig, tålmodig og udadvendt pige.

Men hun startede med at spise sand og jord samt at sutte på sten som 1 - 1,5 årig og gør det forsat, i forskellige grader, jeg kan igen observere sand i hendes afførring, hvilket faktisk er måneder tilbage, men hun har i de sidste måneder haft tilbagevendende diarré. Jeg har selvfølgelig set efter andre sygdomstegn som feber, træthed og lignende, men har ikke fundet noget, vi har også sendt afførringsprøve ind, men den var også ok, vi har også prøvet os frem ang. kost, men er nu nået hen til den konklussion at hun må spise sand og lignende som er skyld i diarre´en, men nu spørger jeg så hvad skal vi og børnehaven dog gøre for at få hende til at lade være, når det nu ikke hjælper at vi har sagt nej og snakket om mavepine, at blive syg af det, sygehus og lignene.

Jeg har netop været til 3 månders samtale i børnehaven i fredags, og hun fik da også meget ros for mange ting og ikke mindst hendes glade og positive sind, men de havde nogle bekymringer, som jeg nok altid har haft, men som nære familiemedlemmer har manet i jorden, de tror ikke at hun helt forstår hvad et nej betyder, eller som jeg ser det, at hun er så styrret af sin lyst, at hun gør ting på trods af et tydeligt forbud, ved at afvente indtil opmærksomheden drejer væk fra hende, for så at færdiggøre det hun havde i sinde. Og her studser jeg og børnehaven for vi har forinden kunnet snakke meget fornufttigt med ...

---

---

... hende, og er slet ikke i tvivl om at hun mundligt, ved at gentage det vi siger, forstår - men lysten sejrer.

Børnehaven snakker om en manglende bremseklods i ovenstående situation, de nævner også at de virkelig ikke tror at hun forstår betydningen af et nej, så det ikke er løsningen at skælde ud og til sidst at de ikke tror at hun har fuld forståelse for indfølelsesevne, de siger dog også at det ikke er noget som de opfatter som dårlig opdragelse, de er slet ikke i tvivl om at vi opdrager hende.

Her og nu er jeg lettet at andre kan se, det jeg har set og tænkt så længe, vi har gjort alt og gør forsat alt hvad vi kan og hun er da heller ikke et uopdragent barn, men et barn som kræver mange grænser og også konsekvens i det vi siger, men vi elsker hende jo, og når vi nu ikke har kunnet pille det af hende, ja så har vi jo måttet acceptere det som en del af hende og elske hende for det også, selvom det kræver at vi skal være meget "vågne" når vi er sammen med hende.

Nu lyder mit spørgsmål så, hvis der skulle kobles hjælp på hende, hvad ville det så være for en fagperson og hvordan kan man hjælpe et barn, som nok er for styrret af sine lyster og hvordan kan de ændre hendes dårlige vaner?

Jeg har nævnt at jeg gerne ser hun får hjælp så tidligt som muligt inden hun skal igang med den mere sociale fase, og ikke mindst inden hun får for mange nederlag, hvis hun ikke forstår.

Jeg har ofte tænkt jeg forstår ikke at hun ikke forstår, for hun er ikke dum - tværdigmod!!!

Jeg håber på at høre fra dig, for at få din mening.

Birgitte

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---