Annonce

Annonce

Brev:

Mad, mælk og motorik 9 mdr.


29. september 2006

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Mad, mælk og motorik 9 mdr.

Kære Helen

Jeg har et par spørgsmål vedr. min søns indtag af mad og særligt mælk. Han har aldrig været nogen storspiser, men er tilgengæld en rigtig stor dreng på 82 cm og 13 kg. Så han må jo alligevel få, hvad han skal bruge!

Hans dag ser for tiden sådan ud:

Morgen: Grød lavet af 1 dl vand, hertil vand i kop. Herefter giver jeg han små stykker af banan for at træne pincetgreb (det er han ok til) og at træne ham i at spise ting i stykker (det er han nemlig ikke god til).

Inden han puttes til formiddagslur drikker han 200 ml. MME af flaske

Formiddag: Vi træner igen pincetgreb/stykker med rosiner, vindruer eller lignende - han er ikke særligt interesseret i at få det i munden, men tager stykkerne op, kaster med dem, banker dem flade osv.

Frokost: Jeg starter med at give ham lidt groft toastbrød med smør på, hvor jeg har puttet lidt vand på tallerkenen inden. Han tygger fint på det, men han har svært ved at sluge det. Herefter får han grøntsagsmos med kød og pasta/kartofler/ris (fintpureret gennem tesi - ellers ligner han en der skal dø). Spiser han om, får han lidt frugtmos eller yoghurt. Inden han puttes til eftermiddagslur drikker han igen 200 ml MME.

Eftermiddag: Brød, kiks, gulerod osv. som han igen leger med eller bruger til at gnubbe gummer med.

Aften: Grøntsagsmos med kød og pasta/kartofler/ris plus smagsprøver af hvad vi spiser (jeg giver ham fx et stykke pasta, noget grønt eller lignende) - igen leger han med det. Inden han puttes drikker han ca. 100 ml. MME

Jeg ved, at han burde spise mad i stykker osv., men det er først her for nyligt, at han ...


Annonce

... overhovedet rigtigt er begyndt at spise mere en max. 8 tsk per måltid. Han har også først lige fået sin første tand nu i en alder af ni måneder. Han sover godt om natten (fra 19.30-20 til 6.30-7 uden en lyd) og sover også 2½-3 timer om dagen. Så jeg er egentlig godt tilfreds med ham og hans madindtag og søvn - bortset fra, at jeg ved, at han burde spise mad med mere struktur.

Jeg ville selvfølgelig også gerne have, at han spiste mere af den 'rigtige' mad og ikke bare legede med den. Jeg kan godt få ham til at spise stykker af brød og banan, hvis han selv tager det, eller jeg giver ham det med fingrene, men det er som om, at han forventer, at alt der bliver serveret med ske er fintpureret.

Får han for meget mælk? Han elsker virkelig sine flasker og lyser op i et stort smil, når han ser dem, så jeg har svært ved at tage dem fra ham allerede nu.

Han kan stadig ikke kravle, men bevæger sig alligevel smidigt rundt på maven. Det virker lidt som om, at han ikke har fattet at han skal bruge benene - han kan dog hive det ene ben op under sig. Hvis jeg sætter ham op i kravlestilling, lader han benet glide ud igen, mens han står helt op på armene. Han forsøger at trække sig op med ting, og vil meget gerne stå op. Jeg ved at det motorisk er bedst, hvis de lærer at kravle, inden de går. Hvordan kan jeg hjælpe ham på vej?

Mht. til tandbørstning: Hvor tit og med eller uden tandpasta? Jeg kan jo ikke bede ham om at spytte tandpastaen ud - er det evt. bedre at købe en af dem, der er lavet til børn?

Det var en ordentlig smøre! Ser meget frem til at høre fra dig!

Med venlig hilsen
Cecilie

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce