Svar: Mad, mælk og motorik 9 mdr.
Kære Cecilie
Jeg kan se ud af dit brev, at du gør dig rigtig mange gode overvejelser omkring, hvordan du skal få din dreng til at øve sit pincetgreb. Min umiddelbare tanke er dog, at du skal give ham mere af jeres mad og så lade ham spise det han kan med fingrene og ellers så skal du lade ham spise med en gaffel.
Med hensyn til mælkebehov, så vil han fortsat skulle have min 400ml mme dagligt for at få dækket sit jernbehov. Han får ca 500ml på flaske og måske du skulle prøve at fjerne den ene flaske og så i stedet give ham mælk på anden vis. Det kunne være af en kop (så han også lærer at drikke kold mælk), på grøden, som en portion tykmælk eller lignende. Det er vigtigt at han sammenlagt ikke får mere end ca 500ml mælk dagligt, da der også skal være plads til den øvrige mad og for meget mælk kan fjerne appetitten og dermed lysten til at spise.
Du skriver at du giver ham toastbrød og at du har lidt vand på tallerkenen først - nu ved jeg ikke hvor stor mulighed du har for at få brød, hvor du bor, men umiddelbart tænker jeg, at grunden til at din dreng har svært ved at synke brødet må skyldes at det klæber sig fast inde i munden på ham. Jeg synes derfor du skal begynde at servere meget fastere brødtyper og vandet skal ikke være på tallerkenen, men gives af en kop:o) Så tygger han og skyller efter med vand.
Selvom han ikke har mange tænder, så kan han sagtens tygge. Det er ikke noget problem, da gummerne er meget hårde. Du skal gå ud fra at han kan spise familiemad, dvs. frikadeller (kød/fisk), kødsovs, kødboller (boller i karry), millionbøf, kødsovs osv. alle de almindelige retter med hakket kød. Naturligvis skåret i terner, men ikke blendet.
Han kan også sagtens spise ris og pastaskruer. Du kan koge det lidt ekstra mørt, men det skal ikke blendes og du kan evt. nøjes med at skære ...
... pastaskruerne over i halve.
Du skriver: "Jeg kan godt få ham til at spise stykker af brød og banan, hvis han selv tager det, eller jeg giver ham det med fingrene, men det er som om, at han forventer, at alt der bliver serveret med ske er fintpureret". Det tror jeg du har fuldstændig ret i og derfor skal han heller ikke have for meget skemad, men netop spise med en gaffel eller med sine fingre.
Du kan evt. selv bage brød, hvis det er svært at finde godt brød, hvor I bor. Giv ham mad som smager af noget. Hvis han har det bedste med mosede grøntsager, så giv ham det, men igen så med kød i tern ved siden af og lad ham spise med både gaffel og fingre. Grøntsager kan også gives godt kogte evt. med lidt smørsovs eller anden sovs over.
Du skriver at han ser ud som om han er ved at dø, hvis han får mad som ikke har været igennem en tesi - men han får det vel ikke galt i halsen? Så det lyder som om det er et spørgsmål om tilvænning mere end at han ikke kan kapere det.
Med hensyn til at kravle, så tænker jeg om I har glatte gulve? I givet fald kan det nemlig være en god idé at sy et par ruskindslapper på et par at hans bukser - et par ruskindslapper på bukseknæene hjælper ham til at stå bedre fast på knæene og holde benene inde under sig. Eller er det rigtig som du gør, hjælper ham op på alle fire og hjælp ham så med at rokke frem og tilbage. Det er fra rokkende stilling at han lærer at kravle.
Med hensyn til tandbørstning, så er det godt at bruge en lille smule tandpasta, men det skal være meget lidt - svarende til barnets lillefingernegl. Du behøver ikke købe en speciel tandpasta til børn, du kan godt bruge lidt af det til voksne. Det kommer dog lidt an på flourindholdet og så smagen. Nogle gange er voksentandpasta for stærk for børn.
Håber jeg kom igennem det hele. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

