Annonce

Annonce

Svar: Ked af legestue, søvn og det at kravle/gå


27. november 2003

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mette

Tak for dine søde ord,- jeg er glad for at du synes om min brevkasse.

Hvor er det dejligt at det går godt i dagplejen nu. Din datter har haft behov for en indkøringsperiode, det er altid lidt svært, men fint at hun føler sig tilpas der nu.

Det er meget normalt at børn nogle børn reagerer når de skal i legestue. Det kan godt være svært at forholde sig til så mange børn,- nye lyde, mere larm, kamp om legetøjet, et fremmed sted osv.

Din datter er utryg, når hun bliver afleveret der. Dagplejemoderen kender hun nu og føler sig tryg ved hende og derfro vil hun gerne sidde hos hende, hvilket der også skal være plads til. Hvordan er kommunikationen mellem dig og dagplejemoderen? Jeg tænker på, hvordan oplever dagplejemoderen situationen? Der er jo stor forskel på at få at vide at ens barn græder hele tiden og er umulig at gå fra, og så på at få at vide, at hun godt kan blive ked af det, men hvis hun bare sidder hos mig, så er der ingen problemer.

Som forældre er vi utroligt følsomme over hvordan tingene bliver sagt omkring vores børn. Hvis du føler at din dagplejemor synes det er problematisk, så skal du tale med hende om det, eller henvende dig hos den tilsynsførende pædagog og høre om hun har nogen forslag. Jeg ved ikke hvordan det er i den kommune, hvor du bor, men nogle steder deltager den tilsynsførende pædagog fast i ...


Annonce

... legestuen, så hun oplever børnene og ved hvad der sker. Hvis hun er til stede, kunne hun måske tage sig lidt ekstra af din datter eller af dagplejemoderens andre børn, så din datter kan føle sig tryg.

Det er en tilvænningsperiode og det er rigtigt at det også har med din datters alder at gøre. Hvor aktiv er din dagplejemor? Her tænker jeg på om hun hører til dem der gerne tager på tur flere gange om ugen. Det er jo sådan set godt nok, men hvis din datter i en periode har behov for lidt mere stabilitet, så kunne det være godt at I aftalte at børne bare var hjemme i måske 14 dage.

Tal med dagplejemoderen om det og se hvad reaktionen er.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Med hensyn til at sove, så hænger det nok sammen med at hun er begyndt i dagpleje. Din datter få så mange indtryk og stimuli i løbet af dagen, som hun skal forholde sig til. Det trætter hende. Sålænge hun bare når at få hvad hun skal have at spise og drikke, så ser jeg ikke noget problem i at hun sover, som hun gør lige i øjeblikket.

Du må gerne hjælpe din datter op i kravlestilling og hjælpe hende til at rokke frem og tilbage. Det er naturligt at hun bliver gal, men netop temperamentet får hende til at kæmpe videre og pludselig finder hun ud af teknikken. I begyndelsen vil hun sikkert kravle baglens og så blive sur over det, men ligepludselig så kan hun og vil være meget stolt.

Jeg ønsker jer held og lykke

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce