Annonce

Annonce

Svar: Mad 9 ½ måned


1. oktober 2006

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Guldklumpens mor

Der er, som du selv er bevidst om, en helt klar sammenhæng mellem din drengs amninger og hans manglende indtag af mad og lyst til samme. Det er derfor meget vigtigt at du skruer amningerne endnu mere ned og også at du stopper amningerne om natten.

Du har allerede forsøgt rigtig meget om natten og jeg kan godt forstå at du er ked af grædeture natten igennem. Jeg tænker at hvis du går tilbage til idé med at amme ham inden du går i seng, så skal han gerne kunne klare sig uden mælk indtil næste morgen. Hvis det er kl. 04, så kan du overveje om han skal ammes her og så må han få havregrød kl. 8 (hvor han ikke også ammes) og kan det lade sig gøre at give ham vand og få ham til at sove til kl. 06, så kan du overveje at stå tidligere op i en periode for at få cirklen brudt.

Amningerne om dagen, må du prøve at undvære. Simpelthen fordi de tager pladsen op for den egentlige mad og din dreng skal have noget som mætter ham mere. Det er nødvendigt, hvis du skal ændre på tingene og han skal lære at sove igennem.

Morgenmad, frokost og aftensmad er de tre hovedmåltider, som han skal have. Men derudover skal han også have mellemmåltider og det er formiddag og eftermiddag. Det kan være en bolle med smør, ost i stænger, en portion tykmælk med frugtmos eller friske bær og lignende. Han skal således have mange flere små og hyppige måltider og når han således søger brystet og gerne vil ammes, så må du prøve at sætte ham i den høje stol og tilbyde ham noget andet - for så er han jo sulten. Mælk kan han så samtidig tilbydes af en kop. Du kan give ham mælken lun eller kold.

Du er naturligvis nødt til at mærke efter hvordan din mælkemængde tilpasser sig. Du har sandsynligvis en del mælk og det skal naturligvis ud, så du ikke ender med en brystbetændelse. Derfor kan det godt være at du bliver nødt til at skære langsomt ned på amningerne, således at du dag 1 kun ammer 4 gange, dag 2 kun ammer 3 gange, dag 3 ...


Annonce

... ammer du 2 gange, dag 4 kun 1 gang, måske 1 gang dag 5, springer måske dag 6 over og ammer så igen 1 gang dag 7 og så er amningen slut.

Det kan også godt være at din dreng kan kapere at få lov til at få brystet om aftenen, når han skal puttes og det således vil gå rigtig godt at give ham brystet her, men ellers ikke. I løbet af kort tid vil han så kunne spise så meget rigtig mad, at han bliver mæt nok ved det og således ikke behøver den sene aften amning mere. Tingene hænger jo sammen.

En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Havregrød med mælk
Formiddag: ½ bolle med smør, ost i stænger og frisk frugt + vand eller mælk af kop
Frokost: rugbrødshapsere med forskelligt pålæg og tilbehør af kogte grøntsager som gulerod, ærter, majs osv eller grøntsagsmos + mælk eller vand af kop
Eftermiddag: Lille portion yoghurt, tykmælk eller lignende med revet rugbrødsdrys og friske bær/frugtmos + vand af kop
Før aftensmad En tallerken med forskelligt grønt, som til frokost + vand/mælk
Aften (19): Mad som I andre spiser, evt. dessert i form af frugt eller frugtgrød med mælk.
Ammes og puttes til natten
Sen aften: Evt. amning, som ret hurtigt trappes væk igen.
Nat: Vand


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Som du kan se at planen er der mange mindre måltider og en del mere grøntsagsmos end grød. Du må godt servere grød to gange dagligt, men i forhold til din drengs alder, er det vigtigt at han for det meste tilbydes det samme som I andre. Det gør ikke noget at maden tages ud og kommer i munden igen - så spiser han den jo, men undersøger den også og det er okay.

Hvis du skønner det nødvendigt, for at få ham mættet tilstrækkeligt, så må du forsat give ham grød og grøntsagsmos ved siden af maden i stykker. Du skal jo være sikker på at han bliver mæt nok, så han ikke kræver brystet om natten, hvor han er sulten.

Så vejen frem for jer, tænker jeg er at tilbyde flere hyppige måltider og nedskære amningerne. Håber at ovenstående hjælper jer videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce