Brev:
Vægt, kost, amning og søvn - 7 mdr.

Hej Helen
Så har vi brug for din hjælp igen. Vores datter er nu 7 måneder og vi har vejet hende - 9 kg (hun er 74 cm og vejede 4.260 gram ved fødslen). De sidste to måneder har hun kun har taget ca. ½ kg på. Det synes jeg er lige i underkanten og hun er da også faldet et godt stykke ned under hendes kurve. Jeg tænker, at jeg måske ikke skal være bekymret, da jeg jo kan se at hun trives, er glad og aktiv og har masser af våde bleer osv.
Men alligevel bekymrer det mig lidt, da jeg kun ammer fra det ene bryst og så synes jeg ikke hun spiser så meget skemad, selvom hun bliver tilbudt 3-4 gange daglig. Grød morgen og aften med hhv. frugt- og grøntsagsmos og mos til frokost og eftermiddag. Hun spiser ikke specielt meget synes vi, det er lidt en kamp at få maden i hende, med mindre det er ren frugtmos. Det almindelige er nok 10-15 skefulde, men tit mindre. Hvad er normalt? Og er hendes vægt OK? Skal vi gøre noget for at få flere kalorier i hende?
Jeg ammer hende formiddag, 1-2 gange om eftermiddagen, aften når hun bliver puttet og så når jeg går i seng, og to-tre (!!!) gange om natten. Ja, jeg ved det er meget, men det er næste problem.
Når hun vågner, kan hun ikke falde til ro før hun får lov til at sutte hos mig - hun tager ikke sut. Nogle gange er der kun 1½ time imellem. Nu er jeg begyndt kun at lade hende sutte kort (hvis ikke vi begge falder i søvn), og så ...
... lægge hende over i hendes seng. Det plejer nok at kunne lade sig gøre, men nogle gange må hun til igen før hun er helt tilfreds. Vi er virkelig trætte af det natteroderi, men ved ikke rigtig hvad vi gør.
Vi har prøvet ikke at lade hende komme til brystet, men så er det bare skrig i timevis indtil hun bliver lagt til. Måske er hun virkelig er sulten, da hun jo kun kan spise fra det ene bryst? Desuden er hun ekstremt ukoncentreret, når hun spiser om dagen og der går ofte ikke mere end et par minutter, så jeg tror slet ikke hun får tømt brystet, og måske derfor skal til flere gange?
Ja, jeg ved det ikke, håber du har en idé omkring det og kan fortælle os, hvordan vi kan få hende til at falde til ro om natten uden at komme til brystet (vi prøver med putteklud, bamse og dynen som hun er meget glad for, men det kan ikke tilfredsstille hendes suttebehov).
Jeg har længe gerne ville trappe amningen ned, men da det ikke har lykkedes os at lokke en flaske i hende er det også svært. Nu er det næsten ligemeget, da der vel kun er et par måneder endnu inden hun kan indtage sin mælk på kop ikk'? Men kunne jeg trappe lidt ned nu? Jeg synes, at det er så svært, når man ikke ved, hvad de små indtager af mælk, og jo selvfølgelig gerne vil ha' at hun får nok.
Det var en masse spørgsmål, men det hele hænger jo sammen, så håber du kan hitte rede i det.
Mange hilsner,
Benedicte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.