Svar: Tænder og bekymringer
Hej med dig
8 mdr´s alderen er en rigtig svær alder og det er bestemt ikke dig, som gør noget forkert. Det kan naturligvis godt være din datters tænder, som spiller ind, men jeg tror nu mere det er alderen.
Hun begynder nu at forstå mere af det du siger, og hun begynder også at vise mere selvstændighed og vilje. Hun undersøger og vil rigtig gerne opleve, men samtidig mestrer hun fortsat ikke så meget som hun gerne vil og den frustration kommer ofte ud som gråd, vrede og det som du beskriver "hun virker bare tvær". Din datter lyder således helt alderssvarende.
I takt med at hun bliver ældre, bliver hun også motorisk bedre og vil derfor kunne komme omkring og begynde at undersøge verden omkring sig på en anden måde. Lige nu, må du prøve at tilbyde hende forskellige oplevelser, enten i form af forskellige lege (gemmelege, borte-tit, sanglege med fagter)eller ved at tage hende med ud og opleve. Det kunne være en god idé at I gik f.eks. i musikalsk legestue eller i almindelig legestue, det kunne også også være spændende at komme i svømmehallen eller bare det at side i en indkøbsvogn kan være rigtig dejligt.
Prøv derfor f.eks. at lade hende være vågen når I handler mv. og lad hende sove, når I er hjemme.
At du synes kontakten mellem dig og din datter mangler, hænger sandsynligvis sammen med at hun, naturligt nok, har tilbragt rigtig meget tid sammen med dig, og nu begynder at interessere sig mere for verden omkring jer. Det er altså ikke dig der er noget galt med, for hun har stadig brug for dig og for at vide at du er der for hende. Du er den trygge base.
Der sker ofte en ændring hos mor (og far), når barnet er omkring din ...
... datters alder. For det første begynder mange at synes de trænger til noget andet at gå op i end lige netop barnet. Den spæde puttenuttetid er forbi og barnet begynder at blive krævende på en anden måde. Mange kvinder trænger til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, så de kan tale med om hvad der sker i verden, mere end om hvorvidt bleerne er på tilbud eller om datterne har være sur idag.
Fædre oplever ofte også en ændring og nu hvor spædbarnealderen er forbi begynder de at kræve at få deres "kvinde igen" og have lidt mere parforhold end "bare" forældreskab. Det er således en alder, som ændrer på mange ting og som for mange er lidt svær.
Hvis det nærmest "hænger en ud af halsen" at gå hjemme, så er det bedre at aflevere sit barn og så nyde den tid, man har sammen, når man så er sammen. Men hvis man nyder stunderne med sit barn, at gå hjemme og ved at det er en fase og har det okay med det, så skal man naturligvis være hjemme.
Hvorvidt du skal begynde arbejde er således kun noget du kan fornemme. Det gør dig ikke til en dårligere mor at starte tidligere på arbejde, hvis du så føler større glæde ved både dig selv og dit barn - tværtimod.
Det er rigtig dejligt at far har mulighed for at gå hjemme en måned og det synes jeg er vigtigt. De bringer far og datter meget tættere sammen og det vil være betydningsfuldt for dem begge. Det er næsten synd ikke at give dem den mulighed. Men måske kan far tage orlov lidt før, og du så starte arbejde lidt før?
Jeg tror det er meget vigtigt at i tager en snak om hvad I gerne vil og hvad der vil være det bedste for jeres lille familie.
Rigtig meget held og lykke med det hele og knus fra mig:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

