Svar: Termometer og 15 mdr vacine
Kære Emils mor
Hvor er det synd at Emil er blevet syg:( Jeg håber at han snart bliver bedre.
Med hensyn til termometre, så er det altid mest sikkert at måle en temperatur i endetarmen. Måler man i munden, under armen i øret osv. så vil målingen ikke være helt så præcis og mistænker man feber, så vil man så alligevel skulle tage en rectal temperatur - især når det drejer sig om børn, så er det vigtigt at temperaturen er korrekt.
Med hensyn til rensning af termometre, så anbefales normalt at man renser termometret under rindende vand med vand og sæbe og herefter spritter termometret af. Man kan diskutere om sprit er nødvendigt i eget hjem, men det er hygiejnisk korrekt at gøre det.
I forhold til MFR vaccination og reaktion på dette, så skal I naturligvis observere Emil tæt. Vaccinationen giver jo beskyttelse mod mæslinger, fåresyge og røde hunde og Emil kan få bivirkninger som en mild grad af sygdommene. Han vil således kunne få lidt forkølelse, udslæt og feber og hans spytkirtler kan også hæve lidt. Bivirkningerne kan komme et par uger efter vaccinationen og ...
... reaktionen varer som regel ikke mere end 2 døgn og forsvinder så igen uden behandling.
Det er ikke usædvanligt at temperaturen ved små børn kan stige til op over 39 grader og det I skal observere, er hvordan Emil virker. Hvis han er sløv, apatisk, slap, virker til at være i febervildelse (se ting for sig, taler sort - altså mere end han plejer:)) og generelt opfører sig, så I er bekymrede, så skal I lytte til den bekymring og han skal ses af en læge.
Hvis han virker frisk nok, når han er vågen og bare sådan virker lidt klattet og almindeligt feberpåvirket, spiser og drikker - især drikker, så er det okay. Hvis han gerne vil læse, lege og underholdes lidt, er det også okay.
Sørg for at han er afklædt, så han kan komme af med varmen og sørg for at han har et dynebetræk på sig, når han har kulderystelser og fryser. Giv ham rigeligt med væske og gerne lidt vandholdig frugt og grønt, som f.eks. melon og agurk.
Tal med lægen om, hvorvidt I skal give ham noget panodil, som kan slå feberen lidt ned.
Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig god bedring med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor

