Brev:
Spørgsmål vedr. vores datters kost
Hej Helen
Vi har endnu et par spørgsmål vedr. vores datters kost. Hun er nu lige blevet 7 måneder. Vi fulgte dit råd fra sidst om at bruge hhv. risgrød og boghvedegrød som basis i stedet for kartoffelmos, som hun ikke er vild med (vi har i mellemtiden givet kartoffelmosen endnu et forsøg, men uden held). Vi har givet hende gulerodsmos til grøden i stedet for frugtmos. Det har været en stor succes, hun spiser dette med stort velbehag.
Efter en periode med gulerodsmos har vi tilbudt hende forskellige andre slags grønsagsmos (ex. ærter, pastinak og græskar) hhv. i gulerodsmosen og separat. Hun laver opkast-grimasser, når selv det mindste blandes i gulerodsmosen, herefter er munden hermetisk lukket og måltidet slut. Så hun er ikke til at ”snyde” :-).
Vi tænker derfor, at hun skal have grønsagerne hver for sig, men vores problem er, at hun ikke udviser den store interesse for andre grønsager end gulerod. Vi er så småt påbegyndt at tilbyde hende grønsagssmagsprøver udenfor ”hovedmåltiderne” for at undgå at disse slutter ved mødet med det nye og ukendte. Samt tilbyde hende de nye smagsprøver over 3-4 dage, så hun langsomt kan vende sig til den nye smag.
Hvilke råd har du i forhold til, hvordan vi kan udvide hendes lyst og indtag af forskellige grønsager? Hvilke grønsager er gode at lægge ud med? Og hvor meget nyt ad gangen?
Det samme spørgsmål gør sig gældende i forhold til kød i hendes kost. Vi har til dato kogt nogle kødboller, som vi har kværnet i en persillehakker og herefter blandet i hhv. grød eller gulerodsmosen, men den går ikke, hun laver igen opkast-grimasser og måltidet slutter. Det virker som om, hun ikke kan lide den ”grynet” konsistens eller ikke ved hvordan den skal ”forarbejdes”!?
Vi har også forsøgt at give hende det finthakket kød rent, men det ryger ud igen (det er nu heller ikke synderligt spændende at spise, men det var ud fra tanken om en separat opdeling).
Har du nogle gode råd til, hvordan vi får kød ...
... inddraget i hendes kost ???
Nu skal det ikke forstås sådan, at hun ikke er interesseret i mad, for det er hun. Hun er meget nysgerrig i forhold til vores mad, f.eks. når vi sidder samlet og spiser samt når vi laver mad. Hun er også ellevild med at gnubbe gummer/spise et stykke agurk, pærer, melon eller æble. Men når det bliver revet, bliver hun som udgangspunkt mere forbeholden. Det skal siges, at hun ikke har fået tænder endnu.
Hvordan vi du anbefale os at få mere variation ind i hendes kost i forhold til forskelligartede grønsager og kød???
Om morgenen får hun havregrød, som hun nu er glad for, men der skulle også 2 forsøg over 3-4 dage førend hun ”bed på”. Så hun er ikke en pige, der spiser det første og bedste, der kommer med skeen J.
Hun spiser dagligt 3 måltider á ca. 1 dl. Herudover ammer jeg hende ca. 2 gange i løbet af dagen samt omkring 3 gange i løbet af hendes nat - sen aften, nat og tidlig morgen. Nogle nætter ammer jeg hende lidt mere, men det er ofte i forbindelse med maveuro (hun har tendens til hårdmave, vi er pt. i gang med et behandlingsforløb hos en zoneterapeut, hvilket umiddelbart tegner lovende, men nu må vi se tiden an).
Jeg er opmærksom på, at hun ikke skal spise sig mæt for hele døgnet om natten, så jeg arbejder på at holde det på de 3 amninger. Jeg vil på nuværende tidspunkt være ked af at skulle reducere i amningerne, da både min datter og jeg nyder disse.
Efter en amme-start med brug af skjold og 2 ½ måned med mavekneb/kolik, er der efterfølgende kommet en helt anden ro, som vi begge lader til at nyde og holde af.
Lige et par ekstra spørgsmål: Må hun gerne få A38 og tykmælk nu? Og hvad vil du anbefale som topping? Vi er blevet anbefalet avokado, som vi nu er begyndt at give smagsprøver på (her på 4. dagen har hun spist en halv avokado, så taktikken ser lovende ud).
Hvornår må hun få brødskorper at gumle i? Og hvilken type brød?
Håber den lange mail giver mening!?
Med venlig hilsen
C & C
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!