Annonce

Annonce

Svar: Problemer i dagplejen - 17 mdr.


4. oktober 2006

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære bekymrede mormor

Tak for dit brev og jeg kan godt forstå at I bliver ulykkelige og at det påvirker jer alle, når jeres lille barnebarn ikke trives.

Du skriver at jeres lille pige er startet i dagpleje i januar måned og at der i begyndelsen ikke var problemer. Nu er det oktober og hun har således været det i næsten 10 måneder, så et eller andet sted tænker jeg, at der må være sket et eller andet. Det kan enten være hjemme, hvor hun oplever uro, skænderi eller lignende mellem sine forældre. En familie kan være ramt af forskellig alvorlig sygdom og andet, som påvirker harmonien. Det vil altid påvirke et barn og børns reaktioner er jo forskellige. Da du skriver at de hjemme har det harmonisk og godt, så må man overveje om der sket noget i dagplejen. Børn plejer jo ikke at blive ulykkelige sådan "ud i den blå luft", hvis de ellers har trives med at være et sted.

Har du nogen som helst idé om, hvad ændringen kan skyldes. Kan det handle om at der er startet nye børn i dagplejen, som har gjort noget ved jeres lille pige, så hun ikke "tør" være der, eller på en eller anden vis føler sig afvist i dagplejen.

Jeg kender ikke dagplejeren og jeg kender ikke jeres familie, men jeg synes umiddelbart det lyder fornuftigt at den pædagogiske konsulent besøger dagplejeren hyppigt i denne periode. Både for at se, hvad der reelt foregår, men også for at se om dagplejeren så ikke har mulighed for at få hænderne lidt mere fri til at tage sig af jeres lille pige.

Der er jo mange måder at sige tingene på og det kan i princippet være rigtig nok, at hun kun har 25% tid til jeres pige. Det er dog, efter min mening lidt hårdt stillet op og det må være muligt at få tid til at ...


Annonce

... medinddrage jeres pige i samværet med de andre børn - det handler jo ikke om at de skal aktiveres hver for sig, men om at de skal aktiveres sammen og hvis jeres pige har behov for at sidde lidt på skødet imens de alle så leger på gulvet, så er det vel både muligt og okay.

Det lyder jo som om at det vil være vigtigt at betrygge hende og også at guide hende. Tage hende ved hånden og hjælpe hende, vise hende vejen. Det handler jo ikke om at hun skal sidde på gulvet for sig selv og være ked af det.

Jeg synes det vil være relevant at din datter og svigersøn taler med den pædagogiske konsulent og hører hvad tanker hun gør sig og hvad planerne er. Det er meget vigtigt at der er et samarbejde omkring jeres lille pige. Man må jo gå ud fra at alle vil hende det bedste og lige nu har hun det tilsyneladende ikke godt.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg synes det er meget fint at I har mulighed for at hende lidt tidligere nogle dage. Det skal I naturligvis benytte jer af og det er ingen skade til, tværtimod. Naturligvis skal I også lege og hygge jer med hinanden. Hvordan virker hun når I henter hende, hvor er hun henne, sidder hun for sig selv, leger hun med noget, virker hun glad eller ked af det.

Jeg kan godt forstå, at I så vidt muligt undgår gæstedagpleje som situationen er, men nogle gange, så må jeg jo også sige at det kan handle om kemi og nogle passer bare bedre sammen end andre. Derfor så kunne det faktisk være interessant at lade hende være i gæstedagpleje en dag, for at se om situationen her er den samme. Er hun en helt anden pige her, så skal hun måske tilbydes en ny plads.

Jeg håber I kan bruge mine overvejelser og tanker omkring jeres situation. Rigtig meget held og lykke med hende fremover.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce