Svar: Sover for meget?
Kære Gitte
Dejligt at høre at mine råd har hjulpet jer så godt at lillepige nu nærmest sover hele tiden:o) Og ja hun sover godt nok meget af sin alder - men hun har vel behov for det?
Du beskriver en glad og tilfreds pige, som ikke er apatisk, men som leger og er aktiv. Det lyder jo som om hun har det godt. Triller hun omkring, løfter sig op på armene i maveliggende stilling osv.?
Det er naturligvis en balance, for hun skal jo ikke sove så meget at hun ikke udvikler sig, ikke spiser osv. Så kan det være nødvendigt at du vækker hende eller prøver at holde hende vågen lidt længere tid af gangen. Men som udgangspunkt så skal børn jo have lov til at sove, når de viser tegn på at have brug for det.
Du skriver også at hun ikke pludrer særligt meget. Det vil være normalt at børn i den alder pludrer, men der er stor forskel og nogle pludrer mere end andre. Det er jo meget svært for mig at vurdere, når jeg ikke kan se jer. Måske skulle du lige få egen sundhedsplejerske eller læge til at vurdere det.
Med derudover så tænker jeg at hun vel er ørescreenet som spæd, så I ved at der ved fødslen ikke var noget med hørelsen? Det er jo især ...
... det man skal være opmærksom på, når børn ikke pludrer. Samtidig tænker jeg også at I jo skal pludre med hende og kunne indgå i en dialog, hvor I på skift siger nogle lyde som den anden gentager. Hvis I kan have en dialog med hende, så er det hele som det skal være.
Med hensyn til mælkeindtag, så vil de fleste børn på din datters alder indtage ca 1 liter mælk i døgnet ved siden af deres grød og mos. Og jeg synes ikke hun skal have mindre end 750ml, når hun kun er 5 måneder gammel.
Med hensyn til klapvognen, så tænker jeg at det problematisk ved at bruge denne kan være bunden (at den ikke er affjedrene nok i forhold til din datters alder) og siderne (at det trækker ind), man er ikke beskyttet for vind og vejr på samme måde som i en barnevognskasse.
MEN naturligvis kan du bruge klapvognen imens barnevognen er til reparation. Har du ikke madrassen fra barnevognen eller måske liften, hvis din datter stadig kan være der (er nok tvivlsomt). Du kan godt komme barnevognsmadrassen i bunden af klapvognen, når den er helt flad. Så en dyne og et tæppe eller en kørepose, hvis du har det - og det er helt okay.
Fortsat held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder

