Brev:
Dagligt mælkebehov for brystbarn på 6 uger
Kære Helen
Dette bliver et meget langt indlæg, som vi håber du gider læse, men vi føler det er vigtigt du kender vores datters baggrund fra start, så du bedre kan vurdere hvordan du vil råde os.
Vores skønne datter er født 4 uger for tidligt (igangsat pga. forhøjede levertal hos mor), og fik i sine første 5 døgn sondemad hver 2-3 time oveni, hvad hun kunne tage ved amning. På 5. døgn hev hun selv sonden ud og vi gik over på friamning. Mælken løb til og jeg fik besked på, at lægge hende til så ofte som muligt. Men da hun kun suttede kortvarigt og herefter faldt i søvn blev rutinen amning-skiftning-amning. I starten fik vi hjælp af personalet, som hjalp med at holde hende vågen til at spise ved at påvirke hendes balancecenter og med kolde klude på hovedet. Efter 2 dage blev det bedre og efter 1 uge fik vi lov at tage hjem, da hun endelig tog på.
Da hun var 2 uger fik jeg brystbetændelse og lægen ordinerede næsespray, penicillin og al den amning min datter kunne trække. Så jeg har maraton ammet næsten fra dag 1 og har fortsat mønsteret med amning-skiftning-amning. Hver gang min datter har vist sulttegn og søgt efter brystet, har jeg lagt hende til - for det havde jeg jo fået at vide, at jeg skulle!
Vores datter er idag 6 uger og 1 dag (2+1 korrigeret) og begyndte som 2½ uge gammel at vise koliktegn med utrøstelig gråd omkr. 3-4 timer om dagen 4-5 dage om ugen, udspilet mave, meget tarmluft, urolig og alt for lidt søvn (max. 10 timers urolig søvn om dagen) og synligt ondt i maven (trækker knæene op til hagen).
I den forbindelse var vi i mandag til onsdag denne uge indlagt på børneafdelingen for at afgøre, om der var tale om et mere alvorligt problem (f.eks. forsnævring af mavemunden, endetarmen etc.) eller om det "bare" var kolik. Heldigvis fandt lægerne ikke noget alvorligt, og vi fik diagnosen kolik.
Min sundhedsplejerske har talt om "diæt" da min datter følger sin egen vægtkurve som nærmest går lodret op gennem de andre kurver. Således har hun taget 1700 gram på på 6 uger. Hun var en stor pige allerede da hun blev født på 3566 gram og vejer idag 5280. På børneafdelingen var de enige i, at hendes skrigeture og ondt i maven skyldtes overfodring og derfor blev der dømt amning hver 4. time.
De første 1½ døgn på afd. sov hun næsten uafbrudt efter at være "kollapset" af træthed mandag eftermiddag ovenpå en meget hård weekend med utrøstelig gråd fra morgen til aften og næsten ingen søvn.
Derfor gik det også godt med kun at amme hver 4. time. Og da vi nu vidste det ikke var noget alvorligt tog vi hjem onsdag for at fortsætte den ...
... nye stil hjemme. Det fortrød vi hurtigt!
Onsdag forløb fint men torsdag skreg hun 10 timer i træk kun afbrudt af korte sovepauser på 30 minutter. Fredag fortsatte denne tendens. Hendes adfærd udtrykte sult og når hun endelig blev lagt til brystet med 4. timers mellemrum, lød det som om mælken løb direkte ned i en tom mave og hun slap brystet flere gange for at skrige + at hun hurtigt blev udmattet og faldt i søvn ved brystet for ½ time senere at vågne op og skrige videre. Vi forsøgte at trække tiden med kamillethe, narresut og kogt vand, men det virkede kun kortvarigt.
Så var det, at vi igår begyndte at overveje om hun måske fik for lidt at spise nu?
På børneafd. blev hun gennem et døgn (6 amninger) kontrolvejet før og efter og fik i gennemsnit 110 ml. indenbords. Ved udskrivning sagde sygeplejersken at det var fint da hendes behov var udregnet til 630 ml. og hun jo fik ca. 660... det tænkte vi dengang ikke over. Men igår forsøgte vi at regne på det udfra den vejledning vi fik på barselsgangen i forbindelse med sondemadningen og hvad de selv havde sagt på børneafdelingen. Vi kender til 2 beregningsmetoder... enten 1/6 af kropsvægten delt ud på antal måltider eller ca. 160 ml. pr. kg. kropsvægt.
Når vi så regner på det ift. vores datters vægt får vi det til hhv. 880/832 ml. hvilket jo er ca. 200 ml. og dermed 2 måltider MERE end de beregnede på børneafdelingen!
Lige nu står vi med den følelse at vi jo har "sultet" vores datter siden tirsdag, og det undrer os ikke, at den pige som skreg 4 timer i døgnet da vi blev indlagt nu skriger 10 timer - for hvor MÅ hun være sulten iforhold til, at hun tidligere blev ammet døgnet rundt!
Igår blev det for meget for os med hendes gråd, og da jeg ikke kunne få fat på min sundhedsplejerske, tog vi beslutningen at amme hver 3. time medmindre hun selv trak den længere (det skal lige siges, at vi selv kontrolvejede hende hjemme gennem flere amninger for at se om de gennemsnitlige 110 ml. stadig holdt stik og det gør det). Denne beslutning resulterede i, at gråden ophørte og at hun bl.a. i nat har sovet 6 timers rolig søvn i træk, hvilket aldrig før er sket! Efter kl. 05 amningen faldt hun i søvn ved 6-tiden og sov til kl. 8:30.
Men som førstegangsforældre er vi stadig i vildrede...
Har vi taget den rette beslutning mht. amningen?
Er vores beregninger helt hen i vejret?
Vi håber virkelig du vil råde os og hjælpe med en beregning, så vi ikke er på vej tilbage til "skruen uden ende" amning, som giver hende ondt i maven.
Og undskyld at indlægget blev så langt.
Kærlig hilsen
Lærkes mor og far
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.