Brev:
For lidt mad og mælk?
Kære Helen
Når nu jeg har muligheden, så vil jeg atter skrive til dig :-)
Det drejer sig om lige at få dit råd om mad til min datter med på vejen.
Min pige er nu snart 6 måneder og vejer ca. 8 kg. Vi har været igang med skemad i 1½ måned. Det gik godt den første måned, men nu er det gået lidt ned ad bakke. Hun spiser mindre og mindre og virker pludselig uinteresseret i maden. F.eks. gider hun ikke åbne munden - faktisk virker hun slet ikke sulten.
Jeg bliver derfor i tvivl om, hvorvidt jeg giver mad for tit. Det synes jeg dog bare ikke, når jeg ser andres madplaner - og også når jeg ser de madplaner, du foreslår til andre her i brevkassen.
Hun sidder stadig i sin skråstol, når hun spiser. Evt. på skødet, men det er svært. Hun kan ikke sidde i højstol endnu.
Jeg giver i øjeblikket 2 måltider skemad dagligt. Derudover er jeg af flere grunde begyndt at give flaske i stedet for amning formiddag og eftermiddag. Dels har hun længe været meget svær - for ikke at sige næsten umulig - at amme om dagen pga. koncentrationsbesvær. Det har skullet foregå i et stille og helst mørkt rum, for at det har kunnet lade sig gøre. Desuden har jeg gerne villet give flaske, så jeg selv kunne blive aflastet lidt. Hun vil dog heller ikke tage særlig meget af flasken, som du kan se nedenfor.
I øjeblikket har vi følgende dagsplan (det er cirkatider):
Kl. 03.00: ammes
Kl. 06.30: ammes og står op
Kl. 09.00 Morgen/formiddagslur ca. 45 min
Kl. 10.00: flaske 100 ml (vil ikke have mere)
Kl. 11.30: grød ½ dl + vand af kop
Kl. 12.30 Middagslur 45 min - 2 timer (veksler meget)
Kl. 15.00: flaske 100-120 ml (vil ikke have mere)
Kl. 16.30 Evt. lille lur på ½ time
Kl. 17.00: mos 3/4 dl + vand af kop
Kl. 19.00: ...
... ammes
Sover fra 19.30 og ammes som skrevet ca. kl. 3 igen.
Grøden til middag er pulvergrød (risgrød eller hirsegrød). Mosen er hjemmelavet med kartoffel og grøntsager. Jeg bliver oftest nødt til at blande en lillebitte smule risgrød i, da hun ellers lave opkastningslyde. Hun drikker næsten intet vand til. Jeg laver altid 1 dl, men hun spiser kun sjældent op.
Jeg ved naturligvis ikke, hvor meget mælk hun får via amningen, men jeg synes bare, hun burde indtage lidt mere om dagen fra flasken? Jeg ammer kun fra det ene bryst nu, da det andet hele tiden har været meget dårligt (mindre mælk og færre udførselsgange, tror jeg). Det virker som om, der er godt med mælk i det andet bryst stadig.
Hun laver ofte i bleen, mens jeg giver flaske eller mad, hvilket måske er med til at gøre, at hun ikke tager så meget?
Det skal tilføjes, at hun sover en anelse bedre om dagen end tidligere. Jeg har ofte held til at få hende til at sove en lang middagslur, men jeg skal altid kæmpe for at få hende til at sove mere end 45 min (skal give sut flere gange undervejs), og det lykkes altså ikke altid alligevel.
Hun er generelt meget glad. Hun er ikke verdens hurtigste motorisk. F.eks. har hun kun vendt sig fra mave til ryg og omvendt 2-3 gange. Hun formår dog at møve sig lidt rundt i cirkler. Hun er generelt som sin storebror i sin tid, og han er kommet godt efter det, så jeg er ikke bekymret :-)
Jeg håber ikke mit brev er for forvirrende. Spørgsmålet er, om jeg bare skal fortsætte, som jeg gør nu, eller om jeg skal lave noget om i forhold til hendes mad? Får hun nok mælk, tror du? Jeg har tænkt mig at gå op på 3 ske-måltider om et par uger, men så drikker hun jo nok endnu mindre mælk.
Mange hilsner
Mor til 2
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.