Svar: For lidt mad og mælk?
Kære Mor til 2
Jeg tror din datter har brug for nye smagsoplevelser og mad som smager af noget. Og nu hvor hun bliver 6 mdr, så står verden åben for jer - så ikke længere noget med at prøve det samme i flere dage, men derimod meget mere smagsvariation og stille og roligt meget mere af jeres mad.
Samtidig tænker jeg at du godt må begynde med 3 måltider og det lyder ikke som om hun mangler mælk. Hun får sandsynligvis mere mælk hos dig end du tror.
Jeg foreslår at du begynder med lidt havregrød om morgenen. Det er en helt ny smag, og det må hun gerne få med den alder hun har. Du kan komme lidt mme ovenpå grøden og evt. lidt frugtmos.
Derudover synes jeg du skal begynde med grøntsagsmos til frokost og når hun er 6 mdr må hun gerne begynde at få lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen. Det betyder at hun kan begynde at få lidt mere af jeres mad og du kan gemme lidt rester fra aftenen i forvejen og bruge til frokost. Om aftenen, kan du lave grøntsagsmos og bruge kød/fisk lavet i ovnen eller kogt.
Da det virker som om din datter får kvalme af kartoffel, så prøve at udelade kartoffel i grøntsagsmosen og prøv i stedet at lave grøntsagsmos af andre grøntsager. Du må fra 6 mdr. bruge stort set alle slags grøntsager: blomkål, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, savojkål, grønkål, rosenkål, gulerod, pastinak, grønne bønner osv. Børn kan tit rigtig godt lide grøntsager som smager af noget. ...
...
Spinat, rødbede, selleri og fennikel giver rigtig god smag, men lige netop disse fire ting bør ikke gives i store mængder pga indholdet af nitrat. Du må dog meget gerne give det en gang imellem, det bør bare ikke udgøre mere end 1/10 af portionen.
Det varer ikke længe før din datter sikkert er stærk nok til at kunne sidde i høj stol og så vil det blive anderledes for hende at spise. Det er noget andet at sidde med ved bordet og når hun kan det, så er det også dejligt for hende at få lidt at sidde med i hånden selv. Det giver også lyst og god appetit på den måde selv at deltage.
Så en plan for dagen kunne se således ud:
Kl. 06.30: Ammes og står op
Kl. 8.00: Havregrød med mme på, vand af kop
Kl. 09.00 Morgen/formiddagslur ca. 45 min
Kl. 10.00: flaske 100 ml
Kl. 11.30: Grøntsagsmos der smager af noget + vand af kop
Kl. 12.30 Middagslur 45 min - 2 timer
Kl. 15.00: flaske 100-120 ml
Kl. 16.30 Evt. lille lur på ½ time
Kl. 17.00: Grøntsagsmos der smager af noget + vand af kop
Kl. 19.00: ammes
19.30 puttes
Sen aften kl. 23 evt. ammes/flaske
Du kan overveje om du skulle prøve at tilbyde mælk sen aften inden du selv går i seng, simpelthen for at din datter begynder at sove igennem om natten. Lige nu sover hun fra ca 19.30-03 - det er mere end 7 timer sammenhængende. Ville det ikke være rart om de 7 timer lå fra kl. 23-06.30? Det kan du overveje....
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to

