Brev:
Socialisering på legepladsen
Hej igen,
Jeg går og tumler med nogle tanker, som jeg gerne ville høre din mening om.
Det drejer sig om en situation på legepladsen hvor vi bor, som jeg overværede for et par dage siden. Min datter Ronja er nu ca 16 måneder gammel og fint udviklet (går, klatrer, osv.).
Et par gange om ugen går vi ned på legepladsen, som hører til her hvor vi bor. Normalt er der ikke så mange børn, men indimellem er vi heldige at vi er flere på en gang. Der plejer aldrig at være problemer ungerne imellem.
Denne gang var der en mor med sine tre børn, dog ikke nogen vi kender. Min datter sad i sandkassen og legede med en skovl og en spand. Legetøjet i sandkassen tilhører ikke nogen bestemt, det tilhører legepladsen. Den store dreng (4 år) kom og stillede sig præcist 2 cm (det er godt nok også en meget lille sandkasse) ved siden af min datter og hamrede gentagne gange med en stor spade ned i sandet lige ved siden af os - det var voldsomt og (efter min mening) for tæt på min datter.
Moderen reagerede ikke, derefter bad jeg drengen gå lidt til side eller holde op med at hamre den store spade ned lige ved siden af os. Et par minutter efter kom den yngste dreng (ca 2 år) op i sandkassen og skubbede som det første til min ...
... datter, så hun med et plumps røg på numsen og derefter tog han hendes skovl, med et højt "nej". Igen ingen reaktion fra moderen.
Både min datter og den lille dreng kiggede på mig - min datter vel for at få hjælp, den lille dreng måske for at teste min reaktion. Og sådan fortsatte det. Små ting, ikke alvorlige, men irriterende....Det var faktisk ingen særlig hyggelig dag på legepladsen.
Jeg var overrasket over at moderen ikke sagde noget, og følte mig total usikker på hvordan jeg skulle reagere. Er det mig der overdriver? Skal man bare lade ungerne klare problemerne selv, så længe det drejer sig om bagateller ikke udvikler sig til mere?
Eller burde jeg blande mig og evt. irettesætte de andres børn, for at understøtte min datter? Hun er jo den yngste.
Ronja går i vuggestue, så hun er vant til at være blandt andre børn og er generelt meget selvstændig, hun skal nok klare sig. Men jeg synes det er svært at holde munden lukket, når andres unger ikke er søde ved hende :-)
Hvad synes du? Vi kommer jo sikkert til at opleve lignende situationer et par 100 gange igen.......
Iøvrigt er der kommet to tænder mere og vores nætter er nu rolige og fredfyldte igen, hurra :-)
Med venlig hilsen
Ronjas mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.