Brev:
Socialisering på legepladsen
Hej igen,
Jeg går og tumler med nogle tanker, som jeg gerne ville høre din mening om.
Det drejer sig om en situation på legepladsen hvor vi bor, som jeg overværede for et par dage siden. Min datter Ronja er nu ca 16 måneder gammel og fint udviklet (går, klatrer, osv.).
Et par gange om ugen går vi ned på legepladsen, som hører til her hvor vi bor. Normalt er der ikke så mange børn, men indimellem er vi heldige at vi er flere på en gang. Der plejer aldrig at være problemer ungerne imellem.
Denne gang var der en mor med sine tre børn, dog ikke nogen vi kender. Min datter sad i sandkassen og legede med en skovl og en spand. Legetøjet i sandkassen tilhører ikke nogen bestemt, det tilhører legepladsen. Den store dreng (4 år) kom og stillede sig præcist 2 cm (det er godt nok også en meget lille sandkasse) ved siden af min datter og hamrede gentagne gange med en stor spade ned i sandet lige ved siden af os - det var voldsomt og (efter min mening) for tæt på min datter.
Moderen reagerede ikke, derefter bad jeg drengen gå lidt til side eller holde op med at hamre den store spade ned lige ved siden af os. Et par minutter efter kom den yngste dreng (ca 2 år) op i sandkassen og skubbede som det første til min ...
... datter, så hun med et plumps røg på numsen og derefter tog han hendes skovl, med et højt "nej". Igen ingen reaktion fra moderen.
Både min datter og den lille dreng kiggede på mig - min datter vel for at få hjælp, den lille dreng måske for at teste min reaktion. Og sådan fortsatte det. Små ting, ikke alvorlige, men irriterende....Det var faktisk ingen særlig hyggelig dag på legepladsen.
Jeg var overrasket over at moderen ikke sagde noget, og følte mig total usikker på hvordan jeg skulle reagere. Er det mig der overdriver? Skal man bare lade ungerne klare problemerne selv, så længe det drejer sig om bagateller ikke udvikler sig til mere?
Eller burde jeg blande mig og evt. irettesætte de andres børn, for at understøtte min datter? Hun er jo den yngste.
Ronja går i vuggestue, så hun er vant til at være blandt andre børn og er generelt meget selvstændig, hun skal nok klare sig. Men jeg synes det er svært at holde munden lukket, når andres unger ikke er søde ved hende :-)
Hvad synes du? Vi kommer jo sikkert til at opleve lignende situationer et par 100 gange igen.......
Iøvrigt er der kommet to tænder mere og vores nætter er nu rolige og fredfyldte igen, hurra :-)
Med venlig hilsen
Ronjas mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.