Svar: Sovetider igen
Kære Asanda
De fleste børn vil i 6 mdr´s alderen begynde at kunne nøjes med to lure dagligt, og lige i den periode, hvor de skal gå fra 3 lure til 2 lure, er det lidt svært - både for forældre og for barnet.
Jeg synes det lyder fornuftigt med de lidt faste tider, især fordi du beskriver en meget opmærksom dreng, som har svært ved selv at sige fra og som gerne vil følge med i det hele. Derfor er der en risiko for at han bliver overtræt og derfor sværere at putte, idet man overset at han egentlig er putteklar før han viser træthedstegn - det er her de lidt faste tider kan hjælpe.
Gennemsnitligt vil de fleste børn på 6 måneder ikke have behov for at sove mere end 3-4 timer, samt 10-11 timer om natten, altså ialt sove 14-15 timer. Ofte vil formiddagsluren være den korte lur, således at han kun sover 1 times tid her, men ...
... så tilgengæld sover måske 2½ time om eftermiddagen.
I må prøve at få formiddagluren til at passe i forhold til dagplejerens rutiner, så hverdan fungerer for jer alle. Umiddelbart tænker jeg at det måske godt kunne lade sig gøre at han sov formiddagslur kl. 10-11, kommer op og spiser frokost med de andre børn osv. og så bliver puttet sammen med de andre til middagslur herefter - måske kl. 13.
Men som sagt er det en svær overgang. At han vågner om natten kan godt hænge sammen med at han nu passes om dagen og får en masse nye indtryk, som skal bearbejdes. Han drømmer mere og øver sig også motorisk. Hjælp ham med at få en tår vand, få skiftet stilling og blive puttet igen, når og hvis han vågner og se om han så ikke stille og roligt lærer at sove videre.
Tiden arbejder lidt for jer lige nu:o) Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

