Brev:
Forkølelse og RS virus

Hej Helen
Tak for dit svar vedr. forkølelse (i 4 uger).
Du spørger om Lærke har haft næseflåd, og umiddelbart må vi sige nej. Det er ikke sådan at det har løbet fra hendes næse, men saltvandet har været flittigt i brug for at løsne de bussemænd hun har i næsen. Disse bussemænd har været klare og ikke hvide som f.eks. mælkerester. Hun nyser måske 10 nys om dagen og hoster tilsvarende, men kun ved amning, så det er jeg ikke nervøs for.
Vi var faktisk igår ved øre-næse-hals læge med hende, da vores sundhedsplejerske også havde nævnt hævede polypper. Lægen fandt dog ikke nogen hævede polypper men sagde, at hun var lidt snæver i næsen, men ikke nok til, at hun ville gøre noget ved det og at det bløde væv skyldes at næsen clogger, når hun græder.
Samtidig mente hun også, at hendes "snorken" kan være skyld i at hun sluger meget falsk luft og det skal jo ud igen, så der fandt vi endnu en mulig synder i Lærkes megen tarmluft.
I min jagt på gode råd mod forkølelse, faldt jeg flere gange over RS virus (Ikke at jeg hverken tror eller håber Lærke har RS virus), som jeg kan forstå er en rimelig udbredt årsag til forkølelse. Men jeg synes generelt at symptombeskrivelsen for spædbørn er mangelfuld. Som førstegangsforældre er vi meget usikre på alting, og jeg synes det er enormt svært at vurdere ud fra beskrivelserne.
Jeg kan forstå, at RS virus symptomerne for spædbørn er som følger, og håber du måske vil uddybe de steder, hvor jeg synes det er lidt diffust:
Næsen løber + nysen og feber (men det får spædbørn jo oftest ikke!)
Hoste... men hvor meget?
Hurtig vejrtrækning... hvad er hurtigt?
Bleghed og blåfarvning omkring munden og under negle?... hvor blå er blåfarvning?
Lærke har siden fødslen haft blålige øjenomgivelser og de "folder" fra næsefløjen ned til mundvigene har også haft et blåligt skær, det blå bliver værre, når hun slapper helt af og f.eks. sover. Hverken læge eller sundhedsplejerske kan give os en forklaring på hvorfor... men hvordan kender man ...
... så forskel? Og kan du forklare, hvorfor hun har denne kulør? Er træt af at folk siger hun ser bleg ud!
Dieproblemer og hurtig forstyrrelse af søvnen pga. besværet vejrtrækning. Væskemangel som følge af ovenstående og evt. kold, tør og bleg hud, hurtig puls, indsunkne øjne, døsighed og indsunkne fontaneller.
Evt. skum/opspyt i munden. Hvor meget? Det må da være en del, hvis det skal kunne skelnes fra savl...
Jeg kan forstå at fontanellerne gerne må være let indsunkne før amning, men hvor indsunke må de generelt være? Skal det kunne ses eller blot føles? Og skal de være helt i højde med kraniet efter amning?
Og kan du definere sløvhed/døsighed? Jeg synes dette er meget diffust.
Og slutteligt. Vil spædbarnet altid vise symptomer f.eks. løbende næse, hoste, besværet vejrtrækning. Eller er dette OGSÅ en af de sygdomme, hvor spædbarnet er atypisk og småske ikke viser symptomer? Eller kun viser nogle af symptomerne?
Og mere alment... Vil et sygt barn "altid" reagere ved sløvhed og nedsat appetit?
Ja, jeg ved godt, det var en hulens masse spørgsmål, og jeg vil igen lige sige, at vi ikke på nogen måde tror at Lærke har RS-virus, men som førstegangsforældre synes vi, det er en jungle med de børnesygdomme, og er naturligt bange for at overse noget og "ikke gøre det godt nok". Vi synes generelt at alle sygdomme er beskrevet med bla. sløvhed og nedsat appetit, men der er ikke rigtig nogen beskrivelse af, hvordan sløvhed udvises (måske er det logisk nok for nogle, men ikke umiddelbart for os).
Samtidig kan vi forstå at RS-virus er årsag til ca. 25% af forkølelserne, og at den er hyppigst i vintermånederne og kan være kritisk for spædbørn. Når risikoen er så forholdsvis stor for at få virussen, vil vi da gerne være på forkant med eventuelle symptomer, der måtte opstå i forbindelse med en forkølelse.
Puha, det blev en længere smøre, men håber du kan finde tid til at svare alligevel.
Kærlig hilsen og god weekend
fra Lærkes overforsigtige og meget usikre forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet