Svar: Begyndt at tisse i bukserne igen
Kære Rikke
Det lyder som om din datter har haft rigtig godt styr på det med vandladning og afføring og sådan set var blevet helt renlig, selvom hun ikke er så gammel.
Jeg tænker derfor at du må overveje om der kan være sket et eller andet, som gør at hun pludselig "træder et skridt tilbage". Nogle børn reagerer på denne måde, hvis man begynder at stille for store krav til dem, nogle reagerer fordi de bliver storesøstre, nogle gør det fordi de på den måde får opmærksomhed osv. Der er rigtigt mange grunde til at børn kan begynde at "gøre sig mindre" end de egentlig er.
Ud fra det du beskriver tror jeg I skal overveje om I er begyndt at stille andre krav til hende end tidligere. Det kan være små bitte ting, som at hun selv skal tage tøj og sko på. Det kan også være måden I reagerer på, hvis hun f.eks. kommer og fortæller at nogen har sagt eller gjort noget, f.eks. "det er ikke noget at græde over, du er en stor pige nu" eller hvad man nu kunne finde på at ...
... sige. Ud fra måden du reagerer på, når der sker uheld, så er det nok ikke sådan I reagerer, hvis hun kommer til jer, men det er noget I skal have med i jeres overvejelser.
Du skriver ikke om hun er i institution. I givet fald må I også have med om der kan være sket en ændring her. Er der nogen som er stoppet, som hun plejer at lege med, er der kommet nye pædagoger, nye børn osv. Igen ting som udefra kan virke som små ting, men som kan være med til at ændre hendes hverdag.
Samtidig skal I også vurdere, om I kan stille lidt krav til hende, således at når hun siger "nu tisser jeg" - at I så på en pæn måde f.eks. siger: "ups, det er ikke så godt, husk at komme på toilettet" eller noget i den stil. Måske har hun brug for at I også sætter lidt grænser og ikke hele tiden er alt for overbærende, det kommer lidt an på situationen - hun er jo trods alt også i den grænsesøgende alder:o)
Håber mine tanker kan hjælpe jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S

