Brev:
Vågner ved sengelægning

Hej
Jeg har fundet mange gode råd på din side og har nu selv et spørgsmål :-)
Vi har en pige på snart fem måneder. Hun har aldrig sovet meget om dagen - pt er det ca 2 x 1 - 1,5 time plus nogle powernaps på 20-30 minutter efter amning i løbet af dagen. Hun er glad i løbet af dagen og udvikler sig fint. Om aftenen sover hun fra ca 22 til kl. er 9-10 næste morgen - afbrudt af to til tre amninger, hvorefter hun sover med det samme. Hun sover i vores seng efter første amning kl. 3-4.
Hun plejer at falde i søvn mens hun spiser til natten ved mig - jeg giver hende tit det sidste bryst i soveværelset med lyset slukket.
På det sidste er hun begyndt at vågne med et spjæt, når jeg så lægger hende over i hendes egen seng; hun sparker og spjætter og virrer med hovedet med vidt åbne øjne. Det hjælper ikke at nusse, lægge en hånd på hende, småsnakke etc. - det der ellers hjælper hvis hun er træt og ved at falde hen. Tværtimod bliver hun mere og mere aktiv og efterhånden vred - lige til jeg tager hende op, så falder hun til ro og ofte i søvn med det samme. En enkelt gang eller to op og ned af sengen kan gå - men fem-seks gange...
Det virker næsten som om hun ikke er ...
... rigtigt vågen, selv om hun er så aktiv - i hvert fald er hun anderledes end normalt. Man kan ikke helt fange hendes opmærksomhed eller få øjenkontakt, og derved snakke hende til ro igen.
Det skal siges, at vi for et par uger siden er begyndt at give hende mos om formiddagen og grød om aftenen, da hun begyndte at vågne meget om natten og hun er en stor pige på godt 7 kilo. Det hjalp, hun sover fint om natten igen og hun er ret vild med alt der kan spises af en ske - dejligt. Så det burde ikke være sult, der vækker hende så hurtigt igen, selv om jeg ind i mellem ender med en ekstra amning.
Hun er en rolig pige, der ikke græder ret meget i løbet af dagen, og som er vant til have meget kontakt ved mig eller far - blive båret, danse, sidde hos mig etc.
Det er ret tydeligt at hendes bevidsthed lige som har taget et spring de sidste uger - hun er med i det hele, vil helst sidde op hele tiden så hun kan se, vil pludselig gerne ligge på maven og er også begyndt at reagere anderledes på fremmede. Jeg ved ikke om det kan betyde noget, men det er det eneste der er anderledes end normalt.
Har du et godt råd, så vi kan få bedre aftener?
Masser af venlige hilsner :-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.