Brev:
Næsten 3 år - leger ikke med andre børn

Kære Netsundhedsplejerske
Vi har en dreng på 2 år og 9 måneder. Han går hver dag i dagpleje, hvor han er meget meget glad for dagplejemoderen (i det efterfølgende; dpm). Han er tæt knyttet til hende og følger hende i alt dagen lang. Problemet er at han næsten aldrig leger med de andre børn.
Da han blev 2 år, havde vi møde med dpm og den tilknyttede pædagog. Status dengang blev, at vi skulle se tiden an og håbe på, at han fik mod på de andre børn.
Det er ikke fordi, at de andre børn ikke vil lege med ham. De henvender sig til ham, hvor han går sin vej. Er de udenfor, vil han sidde i sandkassen, når de andre løber rundt. Kommer de hen og vil sidde med ham, så løber han rundt. Når de så igen vil løbe med ham, ja så sætter han sig igen hen i sandkassen. Sidder de og tegner og dpm rejser sig og går ud i køkkenet, så går han med. Han er aldrig mere optaget af noget, end at han altid ved hvor hun er.
For tiden er de 3 andre børn i dagplejen alle piger på hhv. 14, 17 og 34 måneder. Der har tidligere været jævnaldrende drenge, men da var situationen den samme. En gang om ugen er de i legestue, der er utrygheden hos ham større, da der er mange flere børn (antager vi). Han har en jævnaldrende fætter og de leger fint sammen. Men det er også den eneste.
Da vores søn var 1 år og 4 måneder kom hans lillesøster til ...
... verden. Han er meget glad for hende, men til tider også hård ved hende. Han tager hendes legetøj, slår hende med det og skubber til hende - når han tror vi ikke ser det. Hun er også en lille drillepind, der selv lægger op til meget af det. Vi irettesætter, forklarer, tilbyder andet legetøj og foretager os ting med dem hver især.
Dpm siger, at hun får helt ondt i maven over at se hans frustrationer og hvor svært han har det hver dag. Vi er meget kede af, at tænke på at han går rundt alene det meste af dagen.
Vi har tænkt på at holde et møde med dpm og den tilknyttede pædagog. Men det er vi bare både ved og fra, da den pædagog der kender ham lige er fratrådt, og nu er der så en ny der aldrig har mødt ham.
Han taler fint, men kan selvfølgelig ikke formulere hvad han tænker og føler.
Om ½ år skal vi flytte og har i den forbindelse fået begge børn skrevet op i en integreret institution. Men vi kan ikke bære tanken om at han skal i børnehave med 30 andre børn, når han ikke rigtigt trives med kun 3 andre børn.
Herhjemme er han en meget glad og kærlig dreng. Han er meget følsom, hvilket vi ser som et plus.
I den sidste tid, har han været opfarende og vred over den mindste ting. Vi aner ikke hvad vi skal stille op og er meget bekymrede.
Håber du kan hjælpe os lidt på vej.
Venlig hilsen
En far og en mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.