Svar: At holde varmen på hænder og fødder
Kære Anne
Da Kasper nu er 10 måneder gammel og igang med at gå lidt rundt, så vil det være helt relevant at han får et par lette, men trods alt rigtige sko/støvletter på fødderne.
Helt uden om et par vandtætte støvler kommer du nok ikke. Jeg tænker at han sammen med en flyverdragt jo også skal have rimeligt vandtæt fodtøj. Da han 10 mdr gammel allerede er igang med at gå rundt, så skal du regne med at han går når han er 1 år. Det vil sige at vi her jo er i december, januar, februar, marts måned - alle måneder med mulighed for sne - og det skal hans påklædning kunne klare - både hvad angår flyverdragt og støvletter.
Man kan godt få små støvletter, som er bøjelige i sålen og i et ordentligt materiale, som kan klare lidt koldere og mere vådt vejr. Jeg vil foreslå dig at du går ind i en rigtig skoforretning og taler med personalet om, hvad de har af modeller. Tag modellerne i hånden, prøv om du kan bøje sålen og se hvordan den virker i forhold til lethed (den må ikke være tung), der skal være fast hælkappe og faste sider. Der skal være snører eller burrebånd(velcro), så du kan sikre dig at den sidder godt fast om foden. En "gummistøvlemodel", som man f.eks. bare stikker i, bliver for sandsynligvis for løs og det tror jeg ikke han vil kunne klare, når han ikke er ældre.
Med hensyn til handsker, så har du fuldstændig ret i at det kan være lidt svært til de små. For det første bliver strikhandsker hurtigt våde, men det er dog bedre end ingenting. Luffer holder generelt hænderne bedre varme end ...
... fingerhandsker, men hvis barnet tager lufferne af, fordi det er for svært at bruge hænderne med dem, så er fingerhandsker jo igen at foretrække - fordi det er bedre end ingenting.
Umiddelbart tænker jeg at du nok ikke kommer uden om at købe begge dele. Det vil være godt med et par små strikhandsker - luffer eller fingervanter - dem finder du billigt til mellem 20-40 kr. Men derudover vil han have brug for et par vandtætte luffer, som han hovedsageligt vil have på sammen med sin flyverdragt - f.eks. når I skal ud at kælke, bygge snemand osv. Du bør vælge luffer, som er så lange i skaftet at det kan gå enten indeni eller udenpå ærmerne i flyverdragten. Nogle luffer kan åbnes med velcro ved hånden og det gør det betydeligt lettere at hjælpe barnet dem på.
Derudover vil det være en rigtig god idé at købe nogle små elastikker med clips i enderne. De koster 30-40 kr for et par og de fåes i alle farver, så det matcher dragt og handsker. De sælges i flere børnetøjsforretninger. En clips i handsken og en klips på ærmet, så taber barnet aldrig handskerne og de er altid ved hånden, hvis det er for koldt. Og så er de sikkerhedsmæssigt i orden - børn må aldrig have handsker på med snor!
Så jeg tænker at du bliver nødt til at købe rigtige sko eller støvletter til vinteren og også handsker/luffer. Der er dog ikke grund til at købe det dyreste - det handler mere om hvad der er funktionelt og praktisk for jer, mere end mærker og pris. Så du kan sagtens gøre nogle gode købe til rimelige penge. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder

