Brev:
Stadig ingen ro

Kære Helen
Efter at have rundet de 14 dage med stadig al for megen uro på Casper, må jeg lige vende nogle tanker med dig igen. Jeg er vist snart så træt, at jeg ikke rigtig kan tænke klart mere. De par timers søvn hver nat i så mange dage er ved at være godt udmattende!!!
Casper vågner fortsat med ca. 45 min mellemrum - de sidste mange nætter har han reageret med voldsom vred gråd, når jeg giver ham sutten. Han sover fint fra ca. 19:30/20 indtil ca. 22/23 - nogle dage vågner han selv der andre dage tager jeg ham for at amme - (han spiser dog ofte ikke mere end 5-7min af det ene bryst før han sover igen) - herefter starter nattens "mareridt".
Omkring kl. 1:30/2 - vågen ca. 1 gang i timen - græder vredt når han tilbydes sutten. Putter ham i anden stilling eller i mine arme afhængigt af hvor meget/voldsomt ham græder. Indtil ved 4 tiden falder han pænt hurtigt i søvn igen - vi snakker under 5 min. - men efter 4 er den helt gal (han virker sulten) og de sidste morgener har jeg ammet, men en smule uro over at han nu begynder at spise om natten igen - han nærmer sig jo de 6 mdr. og skulle vel helst klare natten uden mad.
Dagtimerne går ikke meget bedre - så snart jeg ligger ham ned (ryg/mave) græder han voldsomt. Forsøger at fange hans opmærksomhed med leg eller andet uden held - 5 min. ad gangen går måske, men så heller ikke mere. Han er holdt helt op med at tage initiativ til at trille osv. ligger "bare" og "fægter" med arme og ben. (Han fejler intet heller ikke ørene).
Her til aften efter at han havde fået en portion mos på knap 1½dl + vand græd han igen som han plejer voldsomt, blev tilbudt bryst og spiste ca. 5-7 min, hvorefter han vendte hovedet væk, tog fat, vendte væk. Fik nattøj på halv syv, stadig urolig, smågrædende, sutten absolut nødvendig. Kl.19 måtte jeg prøve - og han spiste 80ml af flaske i en ryk. Vil han spise selvom han reelt ikke er ...
... sulten?
Jeg forsøger stadig at holde fast i en dagsrytme med faste spisetider, deri grød formiddag og mos aften, amning 5 gange derudover. Dagssøvnen er pænt okay formiddag - sover oftest 1½ time UDEN at vågne, middagsluren som om natten helt ad h-til og eftermiddagsnappet går med der skal han vugges i søvn.
Inden formiddagsluren har han fået 1 dl grød og tager derefter gerne op til 50-90ml af flaske.
Nu spørger jeg jo mig selv - Er min søn småsulten "hele" tiden???
Er min mælk ikke nok for ham - og hvis ikke, hvorfor spiser han så næsten atid på den måde med et bryst i 5-7min, hvorefter han vender sig væk, tager fat, vender væk (uanset om der er ro eller storebror larmer lidt)
Mon jeg helt skal droppe at amme??
Jeg ved at hans væremåde/uro ikke er normalt for ham - for vi har jo oplevet denne rolige, undersøgende, trillende dreng, der gerne ligger og leger.
Han vejer 7500g og er 66cm (ved 3 mdr. 6900g og 63cm, 4 mdr. 7200g og 64cm) Han har afføring ca. hver 2 dag.
Vi har efterhånden så svært ved ikke at være 2 voksne sammen med ungerne, da Casper jo som sagt græder voldsomt, når han bliver lagt, og er der kun mig hjemme, ja så går det al for meget "ud over storebror" - og når storebror skal pusles og puttes til natten, ja så ligger Casper og græder voldsomt. Det er så opslidende ikke at kunne være to steder på en gang. :-) Og jeg vil jo gerne at far kan mødes med vennerne uden at jeg skal bede ham vente til storebror er puttet.
Min egen sundhedsplejerske mener jeg bare skal blive bedre til at accepterer at børn godt må græde, (casper græder mere end rigeligt dagen igennem) men for mig er det mere bekymrende at han er så urolig hele tiden, og jeg har meget brug for at kunne bruge noget tid sammen med storebror også, da han skal en del igennem i nærmeste fremtid (bl.a. hjernestammeaudiometri)
Kærligst mig
P.S. har du en god opskrift på grøntsagsmos?
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.