Annonce

Annonce

Brev:

Søvn, dreng 2½ mdr


19. oktober 2006

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Søvn, dreng 2½ mdr

Hej Helen

Tak for dine svar på mine to foregående henvendelser, det er virkelig dejligt at kunne få svar på sine spørgsmål, når man bor i udlandet :)

Jeg har stadig problemer med, at han nogle gange slipper brystet, tager fat, slipper, tager osv. under amningen, selvom jeg har prøvet andre ammestillinger. Det er ikke fordi han ikke har ordentlig fat i brystet, men simpelthen fordi han drejer hovedet eller trækker det bagover. Jeg er kommet frem til den konklusion, at det er fordi, han ligger og presser samtidig med, han spiser, og det kan jeg vel i princippet ikke gøre noget ved?

Men det var egentlig ikke det, denne henvendelse gik på, for denne gang drejer det sig om søvn. Jeg har siddet og læst en masse af de henvendelser, der allerede er på din side, men jeg har ikke rigtigt kunnet finde det svar, jeg ledte efter, så nu stiller jeg det direkte :)

Marcus er 11 uger på lørdag, og han har enormt svært ved at falde i søvn om dagen, selvom han er træt. Om natten sover han super fint. De sidste ca 2 uger, har der været det mønster, at han går omkuld ved 20-21-tiden, hvor han langt om længe falder i søvn ved at jeg ammer ham i søvn i vores seng. Når min kæreste og jeg så går i seng, løfter jeg ham over i vuggen, hvor han sover til ved 2-3-tiden, hvor han så får mad. Så sover han igen til ved 6-tiden, hvor han igen får mad, og så sover han måske/måske ikke til ved 8-tiden. Så alt afhængig af, om han sover til 6 eller 8, så står vi op på det tidspunkt.

Han bliver dog hurtigt træt igen, så efter ca 1 time, viser han træthedstegn, hvor jeg så prøver at lægge ham. Nogle dage går det nemt, andre dage skal jeg virkelig kæmpe, for at få ham til at sove. Hvis det lykkes mig at få ham til at sove, så sover han ml. ½-1 time. Så begynder det virkeligt sjove mht. at sove lur. Når han så bliver træt igen til middagslur, er det virkelig en kamp at få ham til at sove. Den anden dag brugte jeg 1½ time hvorefter jeg simpelthen gav op.

Eftermiddagen er det samme show. Det skal lige siges, at jeg synes, jeg stort set har prøvet alt. Jeg har prøvet at svøbe ham, vugge ham i armene eller i barnevognen, amme ham i søvn, sidde eller ligge ved siden af ham for at holde sutten på plads og han kunne mærke, jeg var tilstede (f.eks. den dag jeg brugte 1½ time), men for det meste uden held. Jeg går også sommetider en tur med ham i barnevognen, hvor han dog falder i ...


Annonce

... søvn, men han sover MAX ½ time, helst kun 20 min, så slår han øjnene op igen (han er ikke udhvilet, for han gaber og er utilfreds).

Jeg har ikke mulighed for at lade ham sove ude, da vi bor på 4. sal uden altan.

Fra kl. 17 kan jeg faktisk godt opgive at få ham til at sove, så sover han faktisk ikke før ved 20-21-tiden, hvor jeg ammer ham i søvn (jeg ligger med ham i min 3 kvarter, før jeg kan gå, ellers vågner han igen. Jeg tager ham heller ikke op for at bøvse, da han så også vågner og vil derefter ikke falde i søvn bagefter. Vi har prøvet utallige gange bare at lægge ham igen og give ham sutten, hvis han vågner - intet held).

Det lader ikke til at genere ham, at han ikke bliver bøvset ved det måltid. Ellers bøvser jeg ham altid af efter et måltid, bare ikke på dette tidspunkt, er det ok?

De 3 timer der går fra ved 17-tiden, til han falder i søvn, er han rigtig utilfreds. Det er ret hårdt for min kæreste, da han kommer hjem ved denne tid og derfor stort set ikke ser ham være glad og tilfreds udover i weekenderne.

Fra ca 15-tiden ammer jeg ham med 1½-to timers intervaller (han beder selv om brystet)

Jeg har tænkt på, om det kunne være fordi, han bare ikke har behov for at sove mere end det, han sover. Men det tror jeg ikke, for han virker mere og mere træt efterhånden som dagen skrider frem.

Om morgenen elsker han at pludre med os og smiler til den store guldmedalje. Men jo længere hen ad dagen vi kommer, jo mindre vil han smile og pludre og om aftenen er han bare utilfreds, fordi han er så træt.

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal stille op?

Der er en, der har foreslået mig at give ham sukkervand i blandingsforholdet 1 spsk sukker til 100 ml. vand, når jeg vel at mærke er sikker på, han ikke er sulten. Hun siger, at så sover han sikkert efter 15 min. Det gør hendes i hvert fald. Er det en god ide?

Hvornår kan jeg begynde at "lære" ham at falde i søvn? Altså hvor jeg ligesom indfører et fast ritual? Jeg synes det er svært pt, da han ikke rigtig har nogen rytme udover om natten, men den rytme kan jeg vel heller ikke forvente bliver ved med at være sådan? (den har været brudt sidste nat, uden jeg ved hvorfor, og i nat pga. vaccination, som han blev rigtig utilpas af)

Jeg håber, du kan hjælpe mig på rette vej, for det er hårdt at han bliver så træt, og det er meget ærgeligt i forhold til min kæreste.

Mange hilsner fra Dorthe

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce