Annonce

Annonce

Svar: Natteuro og amning


19. oktober 2006

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Gitte

Det lyder som om du har masser af mælk og at din datter således får, hvad hun har behov for hos dig. Der er stor forskel på indholdet af fedt i modermælk, men uanset hvordan mælken er sammensat fra kvinde til kvinde, så findes der ikke god eller dårlig modermælk - så din mælk er fin til din datter (det ses jo også af den vægtøgning hun har:o))

Jeg ved ikke hvordan du ammer, men du kunne overveje om du kunne få din datter til at spise længere tid fra en side, da det er den sidste del af mælken i brystet, som er den 'federe' mælk. Du kunne således prøve om du kunne amme fra den ene side, skifte hende så hun vågnede lidt op til dåd igen og så prøve at lægge hende til samme side igen.

Ofte anbefaler jeg at man efter skiftning lægger til modsatte side, men hos dig kunne det måske være en fordel at hun bliver ved den samme side en hel amning igennem?

Det lyder som om din datter har spist hyppigt hos dig al tid og derfor tænker jeg at du måske skulle prøve at fokusere på at hun skal rumme lidt mere ved hver amning. Da hun har spist hyppigt, har hendes mave måske vænnet sig til mindre mængde af gangen og det kunne jo godt være en forklaring på at hun så vågner hyppigere, nu hvor du er begyndt at trække tiden mellem amningerne lidt. Derfor tænker jeg at det lyder rigtig fint med amning hver 3-4 time, men du må gerne sikre dig at hun bliver fyldt rigtig godt op.

Hvis hendes mave lærer at spise en lidt større mængde pr gang, så kunne man jo godt forestille sig at hun også ville sove lidt længere - man "kører jo lidt længere på fuld tank" - hvis du forstår hvad jeg mener:o)

Da hun er en stor fin pige, så synes jeg ikke du skal lægge hende tilbage i liften. Den vokser hun meget hurtigt ud af og så har du bare problemet igen. Hun kan sagtens ligge i sin seng, med ...


Annonce

... den alder hun har. Du kan så overveje om hun skal have en sengerand eller lignende i stedet for, så hun stadig føler sig lidt "tæt pakket" og ikke kan ligge og kigge ud mellem tremmerne osv.

Med hensyn til trøst og vende sig til far, så tænker jeg at hvis hun er rigtig ked af det, så er det mor der duer - fordi mor har brysterne. Men det vil være en rigtig god idé at far kommer på banen, når lillepigen har spist og egentlig bare er lidt småpylret og har svært ved at finde roen. Så er det super dejligt at kunne ligge på fars brystkasse, mærke hans ro og vejrtrækning og så evt. få en sut i munden. Her vil hun så finde roen, for far lugter ikke af mælk og så tror hun ikke at hun skal spise - det kan hun godt tro at hun skal, hver gang hun er hos dig.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Far er også rigtig god til at give bad og det kunne godt være en opgave, som far tager sig af. Når far kommer hjem fra arbejde, så er det badetid - i hvertfald et par gange om ugen:o) det er en hyggelig og tæt stund og en dejlig måde at være sammen med sit barn på, både nu og også når hun bliver ældre. Og så kan du få en lille pause og lave noget andet imens:o)

Der er ingen tvivl om at jeres datter falder bedst til ro hos en af jer forældre, og ofte bedst hos mor, fordi brystet fungerer som trøst. Der er ingen grund til at bedsteforældre forsøger at trøste, når du er der, hvis hun i din favn falder til ro med det samme. Men du skal naturligvis overveje, hvorfor hun græder, for hvis det bare er en bøvs som klemmer, så er det måske nok noget de kan klare - ellers er det dig. Bedsteforældrene vil så gerne og de skal også nok få lov, men jeg er da sikker på at de også synes det er mere dejligt at sidde og pludre med hende, når hun er glad og det skal de så have lov til:o)

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce