Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise og drikke - 8 mdr.


19. oktober 2006

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Anne

Ja sikke noget.

Har du overvejet at prøve en anden type erstatning - de smager jo forskelligt. Har du overvejet at prøve med lidt vælling, det tæller jo også med i regnskabet og man kan jo få vælling med forskellig smag - sandsynligvis også hvor du bor.

Du kan naturligvis ikke tvinge din datter til at drikke af en flaske og du kan jo ikke hælde mælken i hende. Hun er jo nødt til selv at drikke det. Hvis det slet ikke kan lade sig gøre, så må du få en læges accept af at det så er okay.

Er det at hun nægter flasken, som gør at hun så heller ikke spiser noget andet? I givet fald vil det være rigtig godt, at du simpelthen holder en pause med den flaske - det er jo rigtig vigtigt at hun spiser og hendes indtag lyder jo ikke af så meget. Hendes tiltagende tørre bleer, er heller ikke så godt et tegn, så måske skulle du satse lidt på den rigtige mad og så rigeligt med vand.

Hendes mælkebehov må så dækkes på anden vis. I Danmark anbefaler man normalt at det først er fra 9 mdr at komælk udgør en større del af indtaget, men hos jer er situationen jo lidt speciel og derfor skulle du måske begynde at tilbyde hende lidt mere komælk, så hun fortsat får mælk. Jern må hun så have ved siden af. Det kunne jo sagtens tænkes at hun godt kunne lide smagen af rigtig mælk.

Så kunne du give hende sødmælk af en kop og en portion tykmælk eller lignende (med 3,5%fedt) om eftermiddagen. Det kunne være med lidt frugtmos eller friske bær eller lidt drys - hvad du nu kan finde, som kunne interessere:o)

Du kan også gøre det at du laver dine egen milkshakes eller smoothies, hvor du f.eks. blender banan med sødmælk og lader hende drikke det.

Drikke yoghurt er også en måde at få mælk på, og også ost er en god kilde til kalk. Prøv derfor at tilbyde hende ost af forskellig slags - det kan både være som ...


Annonce

... smøreost på brød eller som ost i stænger. Det kunne også sagtens være som ostesovs på en gang pasta eller lignende.

Hun skal jo generelt have hvad I spiser nu og hun må gerne spise selv. Det er helt okay. Det vigtigste er at der kommer noget indenbords.

Jeg synes ikke du skal skære hendes morgenmad væk. Det er et vigtigt måltid for dagen og hun får trods alt også mælk via sin grød. Men jeg kunne godt tænke mig, om hun kunne få et eller andet at spise igen, inden du lægger hende til at sove formiddagslur. Hvis det skal være noget hun selv kan sidde med, så kunne det være en ½ bolle med smør, smøreost, ost i stænger, friske bær og frisk frugt.

Derudover vil jeg foreslå grøntsagsmos til frokost og meget gerne rester fra aftensmaden. Gerne ris, pasta, kød, fisk og forskellige grøntsager.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Om eftermiddagen f.eks. en portion tykmælk eller lignende med frugtmos, eller lave en bananmilkshake som hun så kan drikke. Du kan også give grød af forskellig slags eller servere brød med frugt som om formiddagen.

Og om aftenen, det samme som I andre spiser, grøntsager, kød, fisk mv.

I må prøve at holde en pause med den flaske, da det lyder som om at den kamp får indflydelse på hendes øvrige indtag og øvrige lyst til mad. Og det duer ikke, hvis hun helt holder op med at spise. Så mit råd til dig nu, er at du må prøve at sikre hendes mælkeindtag på anden måde end via flasken og handler det om smagen af modermælkserstatningen, så kan du prøve med en anden type, evt. prøve med vælling. Hvis dette ikke ændrer noget, så må du prøve med almindelig komælk og så sikre hendes jernbehov ved at give jern ved siden af. Hvis hun forsætte med at have rigtig svært ved at spise og drikke og tage sit behov, så må du få en lægelig vurdering og accept af at det er okay.

Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce