Annonce

Annonce

Svar: De er meget småt spisende


19. oktober 2006

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Bea

Nogle børn vender sig til at skulle have en lille mængde mad. De lærer ligesom "at nøjes" og beder ikke om mere. Deres lille mavesæk vender sig til at rumme en vis mængde og så er det tilfredse med det.

Som du selv er inde på, så aner man jo aldrig præcist hvor meget børnene får, når de bliver ammet og hos jer lyder det som om at jeres piger altid har været småtspisende. At de et eller andet sted finder sig tilfredse med en lille mængde eller sagt på en anden måde, - når der er en lille mængde i maven, så føler de mæthed, for det er den mængde de er vandt til at få.

Jeg tænker derfor at det ikke er nogen god idé at springe et måltid over, for det affinder de sig med. Derimod synes jeg at man skal forsøge at vende deres mave til at rumme lidt mere af gangen.

Jeg vil derfor foreslå at I, nu hvor I er begyndt med skemaden, prøver at lade flaske efterfølge skemaden, således at flaskemængden er den samme som tidligere, men skemaden giver den ekstra fylde i maven. Jeg synes samtidig at I skal prøve at fokusere lidt på klokken og så vidt muligt prøve at servere maden på nogenlunde samme tid hver dag. På den måde vender deres mave sig også til at der skal noget derned og de begynder forhåbentlig så at få lidt sultfornemmelse - den har de tilsyneladende ikke endnu, og jeg tolker det lidt som om at de har lært sig at "slatspise". Men nu skal de lære noget andet.

Jeg synes I skal give dem grød/mos 2 gange dagligt. Den ene gang grød og den anden gang ...


Annonce

... grøntsagsmos og jeg synes som sagt at I skal lade grød/mos efterfølge af en flaske.

I takt med at de bliver ældre, vil de naturligt begynde at spise mere og mere skemad, altså større portioner, og mindre flaskemælk, men lige nu og her skal de altså have samme mængde flaskemælk og så skemaden oveni.

I forhold til deres alder, så vil de fleste børn have behov for at sove 2, måske 3 lure. Det er ofte omkring 6 mdr´s alderen at børn begynder at gå fra 3 til kun to lure dagligt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

En plan for dagen med 2 måltider skemad og 2-3 lure, kunne se således ud:
Morgen: Flaske
Formiddag: Flaske
Puttes til formiddagslur
Frokost: Grød, evt. med frugtmos, vand af kop og efterfulgt af flaske
Puttes til middagslur
Eftermiddag: Flaske
Sen eftermiddag: Evt. flaske
Sover måske en lille powernap her, det er denne lur som langtsom ryger bort.
Aften: Grøntsagsmos (gerne noget der smager af noget, gulerod, blomkål, squash, broccoli, porrer, kål), vand af kop og efterfulgt af flaske
Evt. flaske og puttes til natten
Sen aften: Evt. flaske
Nat: Evt. flaske

Børn som er småtspisende som jeres piger, har nogle gange svært ved at spise lige inden de skal sove, hvorimod det hjælper at give dem en flaske, når de vågner. Det kan I også forsøge således at I f.eks. formiddag putter dem til lur uden flaske og så giver en flaske lige når de vågner. En time til 1½ efter de har fået flaske, kan I så fylde dem op med skemaden og så putte dem igen til middagslur.

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce