Svar: Mælk 8 måneder gammel
Kære Mor
Din dagsplan lyder rigtig fint og det er super godt at I nu begynder med lidt rugbrødshapsere og ved siden af måske lidt grøntsagsmos. Mosen vil så i takt med at hun bliver ældre, kunne blive til lidt grøntsager i stykker.
Om eftermiddagen vil din datter fint kunne få lidt grød, frugtmos, grøntsagsmos og stille og roligt vil hun kunne få ½ bolle med smør ved siden af frisk frugt, som hun selv kan sidde lidt med. Hun vil, når hun er 9 mdr gammel, kunne få langt mere komælk og derfor vil det være oplagt at hun om eftermiddagen får f.eks. lidt tykmælk eller A38 i stedet for amningen, så hun på den måde får lidt mælk. På tykmælk kan man komme frugtmos eller bær, rugbrødsdrys mv.
Du har fuldstændig ret i at det vil være helt fint ikke at introducere en flaske, da hun lyder til at være god til at drikke af kop og også vil kunne få mere mælk igennem maden. Du vil sandsynligvis sagtens kunne nøjes ...
... med at amme hende 2 gange dagligt og det vil være rart for jer begge.
Ved siden af brystet kan hun så få mme eller sødmælk, sødmælksprodukter. Det hele tæller med. Sammenlagt skal hun ihvertfald have mindst 500ml, og gerne mere. Men i takt med at hun bliver ældre, så nedsættes mælkebehovet og de 500ml er den mængde man regner med frem mod 1 års alderen og tiden derefter. Hvis hun således ammes x 2, tilbydes mme eller sødmælk af kop, tilbydes tykmælk/A38 eller lignende, tilbydes ost, og mælken indgår som en del af madlavningen - i sovs, på frugtgrød osv. så bliver hun fint dækket ind.
Det er altid lidt svært når børn skal til at passes ude og man skal ændre rutiner, men det lyder som om I har en rigtig fin ordning - både hvad angår mad og pasning:o) Det skal nok gå rigtig fint alt sammen.
Håber jeg hjalp dig videre, så junglen ikke er helt så fyldt af træer:o) Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

