Brev:
Nye sovevaner til pige på 14 mdr.

Hej Helen
Tak for dit svar af 29/4-06. Min datter er nu 14 mdr. og sover stadig meget uroligt om natten, og jeg har brug for nogle gode råd.
Om dagen sover hun som regel en lur af 2 timer. Vi har et fast putte ritual og bliver puttet på sit eget værelse. Når hun ligger i sengen, får hun en sutteflaske med MME, nogle gange falder hun i søvn med flasken, og andre gange sidder jeg hos hende, til hun sover. Hun bliver lagt i seng omkring 19.30 og vågner 6.30 – 7. Indtil kl. 2 om natten vågner hun omkring hver 2. time, hvor vi som regel kan give hende sutten, og så falder hun i søvn.
I løbet af natten vågner hun rigtig mange gange, og jeg orker ikke at skulle ind til hende hver gang, så hun ender altid i min seng, hvor hun også sover meget urolig. Når hun vågner om natten, har jeg meget svært ved at trøste hende, og hun vil som regel ikke have sutten. Den eneste måde jeg kan få hende til at falde til ro, er ved at give hende en sutteflaske (kold).
Det er helt sikkert, at hun er ...
... vænnet til flasken om natten. Når hun sover hos min mor, er der ikke den samme uro om natten, og hun drikker slet ikke så meget mælk. Jeg har flere gange prøvet at droppe aften- og natteflaskerne, men hun bliver bare rigtig rigtig ked af det, og jeg har brug for nogle gode råd, det bedste ville være at få hende vænnet af med flaskerne.
Jeg har overvejet at stille hendes seng i vores soveværelse, men jeg kan godt lide tanken om, at hun falder i søvn i sit eget værelse. Omvendt er jeg også lidt i tvivl om, om hun måske er utryg om natten på sit eget værelse. Jeg tror, hun drømmer tit, for hun siger tit lyde, når hun sover. Hun er først lige begyndt at få tænder, hvilket ikke har gjort vores nætter mere rolige. Jeg har også fået tjekket hendes øre, men de fejlede ikke noget, dog havde hun meget ørevoks, og jeg drypper hendes ører en gang om måneden (for at løsne ørevoksen).
Ellers er hun en meget glad og nysgerrig pige, og spiser fint i løbet af dagen. Hun kan ikke gå endnu.
Hilsen Anja
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.