Annonce

Annonce

Svar: Skal lulles i søvn


22. oktober 2006

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Trine

Det første jeg vil sige til dig er, at du ikke skal være ked af at du har vugget din datter. Det at blive vugget er vigtigt i forhold til at styrke hende balancecenter og det hjælper hendes motoriske udvikling. Så der er ikke noget i vejen med at vugge børn.

Samtidig tænker jeg at du har en stor fordel i at din datter gerne vil vugges, når hun ligger og ikke falder i søvn ved brystet. Det burde gøre det en lille smule lettere for hende at falde i søvn af sig selv, så der er håb forude.

Hun er jo stadig ikke så gammel, så derfor vil hun fortsat være lidt selvregulerende, hvad angår søvn og måltider og det skal hun have lov til. Du kan dog sagtens begynde at indføre et putteritual. Lige nu er putteritualet at du ammer og så putter i lift eller barnevogn og så vugger. Det er måden det er foregået på de sidste 3 måneder, så det er dette ritual der nu skal ændres.

Det kræver lidt tålmodighed, men det kan godt lade sig gøre:o)Jeg forestiller mig at du ammer din datter, skifter hende, svøber hende i et tæppe eller i dynen, evt. giver hende en sut - putter hende med en sutteklud og stille og roligt lægger hende over i sin egen seng, imens hun fortsat er svøbt.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, ...


Annonce

... langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Mon ikke hun lærer sig at falde i søvn på denne nye måde. Når hun så vågner, fordi hun skifter søvnfase, så hjælper det at hun fortsat er svøbt. Gentag putteritualet, de beroligende hænder, vugge blidt osv. så du stille og roligt får hende til at sove videre og komme videre til næste søvnfase. Læg suttekluden ved hendes ansigt, så det bliver til en fast del og en hjælp for at kunne sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Der er forældre som ender med at montere hjul på tremmesengen, hænger en hængekøje op i stuen osv. Der er masser idéer og for min skyld må du prøve det hele, hvis det virker for jer, så er det okay for mig. Det er jo ikke noget som skader barnet, det skaber bare ro i familien og det er vigtigt. Derfor synes jeg også det er helt okay at du nogle gange har brugt tricket med at tage barnevognen indendøre:o)

Men prøv i første omgang at se, om ikke det lykkes at få hende til at sove uden at blive vugget i lift eller vogn.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce