Svar: Natteamning - 7 mdr. og renlig om natten - 4½ år
Hej med dig
Omkring din datter, så tænker jeg at hun måske skal have en portion skemad mere i løbet af dagen. Rigtig mange børn på 7 mdr. kan spise 4 måltider skemad dagligt.
Jeg desværre ikke se, hor i udlandet du bor, så jeg ved ikke om I har mulighed for at få øllebrød. Men dette kan være en meget god overgang til at begynde med lidt brødhapsere. Alt andet kan dog også bruges.
Jeg tænker et eller andet sted, at din datter nyder amningerne så meget at det vil være synd at fjerne dem helt. At blive ammet, når man vågner om morgenen er en rigtig dejlig måde at vågne på. Da hun vågner kl. 7 og først sover omkring kl. 9 igen, kan du således overveje om du skal give hende en portion grød ekstra om morgenen. Det kunne være fra kl. 8.30-9.00 hvorefter hun så kunne puttes.
Alternativt kunne du prøve at putte det ekstra måltid ind om eftermiddagen. Du skriver at hun får mme kl. 16 - jeg er i tvivl om dette er på flaske eller kop men hvis dette er på flaske, så kunne du måske starte med at give noget skemad her og så evt. efterfølge med en flaske, eller du kunne, som du selv er inde på, springe denne flaske over og i stedet prøve at give den sen aften.
Rent ernæringsmæssigt har din datter ikke behov for mælk om natten, men hun kan godt have behov for trygheden og også for at få noget at drikke, men det kan så være vand.
Du skriver at hun ikke er meget for at spise ...
... om aftenen og det bliver til lidt hurtige tåre. En flaske kunne måske give dig vished om at hun har fået præcis den mængde, så hvis hun vågner om natten, så er hun ikke sulten og amning derfor ikke nødvendig. På den måde kan en flaske jo også have forskellige fordele.
Med hensyn til din dreng, så tænker jeg at det er helt normalt han han ikke er renlig om natten endnu. Rigtig mange børn har svært ved at holde sig tørre hele natten og det er ikke noget man normalt går ind og behandler før barnet er 7 år gammel.
Det vil være en rigtig god idé, hvis I kunne gøre det til en vane at du lige vækkede ham og hjalp ham på toilettet når du selv gik i seng, så han fik mulighed for at tømme sin blærer her.
Og rent praktisk så kunne det være en god idé, hvis du kunne få et underlag som suger, så ikke hele sengen sejler, men så du kan nøjes med at skifte underlag.
Personligt har jeg denholdning at det altid er bedre at få en succesoplevelse med en tør ble, end at vågne i en våd seng, så jeg synes bestemt du skal lade din dreng beholde bleen på. Han er jo ikke særligt gammel og det skal nok komme. Måske har du eller din mand også haft svært ved at holde på vandet om natten?
Du kan læse mere om ufrivillig natlig vandladning på www.dryallnight.com Ikke at du har behov for det lige nu, men så ved du lidt om tingene, hvis det skulle blive aktuelt.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

