Svar: Kan/vil ikke lege selv, 11 mdr.
Kære Anne Mette
Som du selv skriver, så er børn forskellige. Både når det handler om deres motoriske udvikling og når det handler om temperament og psyke. Nogle børn er således lidt mere følesomme anlagt og har brug for lidt mere tryghed og nærhed end andre børn.
Børn som er født før tid, er f.eks. ofte lidt mere sensitive og har brug for lidt mindre rammer (f.eks. at være i en mindre gruppe af børn) og ro, for at de føler sig mest trygge.
Der kan naturligvis være noget rigtigt i, som du selv nævner, at man kan servicere for meget og derfor gøre barnet mere afhængigt af en end nødvendigt er. Men der er dog forskel på dette og så på at reagerer på barnets behov og signaler - og jeg læser dit brev, som om I har været/er rigtigt gode til at være der for Oliver - på en omsorgsfuld måde.
Jeg tænker det er vigtigt at i ikke sniger jer væk i smug - så føler han sig utryg og kan ikke forstå at i pludselig er væk. Det er synd. Derimod synes jeg det vil være en god idé, at I fortæller ham, hvad I gør: "Mor skal lige ud med skraldespanden" - han forstår ikke hvad det betyder, men han lærer stille og roligt, at når I siger sådan, så åbner døren, så lyder der et klonk og så er i tilbage igen. Når du kommer tilbage og hvis han er ked af det, så gentager du: "blev du bare så ...
... ked af det - mor skulle bare lidt ud med skraldespanden". Han lærer således at når du siger sådan, så sker der det og du er hurtigt tilbage.
Da han er i stand til at komme omkring, så kald på ham: "Kom Oliver, vi skal hænge tøj op", gentag så han kan høre din stemme og følge efter dig "Kom Oliver, mor er lige her". Snak til ham hele tiden, så han ved at han ikke er alene, vis ham "jeg er lige her, kom" og motiver ham til at følge efter dig.
Når du skal lave mad og lignende, så sæt ham på gulvet, hvor han kan se dig (uden at kunne komme til skade) eller i den høje stol, lad ham være med, få et stykke agurk at sidde med og lignende.
Lad ham også være med til tøjophængning - han kan få lov at studere en klemme, lad ham være med til at lægge tøj sammen, han kan sidde med en stak klude osv. Det er ikke et spørgsmål om at du skal aktivere ham med legetøj hele tiden, men mere at han stille og roligt tager mere og mere del i alt det andet huslige arbejde du skal lave.
I takt med at han bliver ældre, så bliver han også bedre til at kunne deltage og jeg tænker at du skal prøve at fokusere lidt mere på at I gør noget sammen, mere end at han skal lave noget for sig selv, imens du laver alt det, som vi jo nu engang også skal lave.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

