Annonce

Annonce

Svar: Urolige nætter dreng på 8 mdr


24. oktober 2006

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Dorthe

Tak for dit brev. Jeg kan se at I allerede gør jer mange gode overvejelser og også har mange idéer til forklaring på, hvorfor jeres dreng sover så uroligt. Det er jo svært for mig at vide, lige præcis hvad årsagen er, men jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig.

For det første tænker jeg at det lyder som om din dreng fortsat har ondt og det er jo oplagt at tænke på ørerne. Det at han vågner med skrig og det at han fortsat tager sig til ørerne tyder jo på en eller anden form for smerte. Jeg blev derfor meget glad for at se, at I har fået kontrolleret drænet og fået konstateret, at det sidder som det skal og at der ikke er noget væske - så langt så godt! Men hans opførsel tyder på smerte, så har I talt med lægen om at prøve at give ham en panodil?

Derudover så tænker jeg også at det vil være helt normalt, hvis han vågner fordi det er blevet en vane. Han har haft ondt i de ører og han har pga sin astmatiske bronchitis i en periode sovet rigtig dårligt, både pga smerte men også pga vejrtrækningsproblemer.

Det er sådan at kroppen husker. Du kender det sikkert også fra dig selv, at hvis man har oplevet noget og har en kropslig erfaring med sig omkring en eller andet situation, så skal der ikke så meget til før man bliver trigget, når en lignende situation igen dukker op. Hvis man f.eks. har prøvet selv ikke at kunne sove, så kan man godt føle sig træt, men i det øjeblik man lægger sig i sengen, så sker der et eller andet som trigger kroppen og så vil kroppen ikke sove. Og jeg tænker at det er lidt det samme, som sker for din dreng.

Samtidig er han i en alder, hvor han sandsynligvis har behov for at vide at I er der, for at han føler sig tryg og rolig. Det at han er begyndt i dagpleje betyder også at han ved at I nogle gange faktisk ikke er der og derfor har han ekstra meget behov for at blive betrygget i at I ikke går fra ham.

Måske vågner han simpelthen fordi han skal se jer for at vide at I stadig er der. Det bedste I kan gøre i en sådan ...


Annonce

... situation er derfor at prøve at være der for ham, betrygge ham I at han roligt kan lægge sig til at sove igen. Og jo mere han får det indenbords, jo mere hans lille krop lærer sig at sove videre stille og roligt, jo bedre bliver det også med at sove. Så på den måde arbejder tiden også for jer.

Med hensyn til maden, så tror jeg ikke umiddelbart at han mangler mad, men I kunne måske begynde at forsøge med lidt mere familiemad. Hvordan med brød, pasta, ris, kød og fisk? Jeg tænker at hvis han ikke er så meget til grød om morgenen, så kunne du måske forsøge med lidt brød i stedet. Hvad spiser I andre? Det vil være godt hvis han begynder at få mere af jeres mad.

Derudover har jeg svært ved at vurdere helt hvor meget mælk han får. Da han tilsyneladende ikke vil tage flasken, så er hans indtag via kop - har du styr på om han får nok at drikke? Jeg kan godt se at du forsøger at sikre hans mælkebehov via yoghurt og det er rigtig fint. Han bør dog være 9 mdr gammel inden komælk og komælksprodukter udgøre mere end indtaget af mme. Du skal også være sikker på at han får min 400ml mme dagligt, hvis han jernbehov skal være dækket ind.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan godt være at han allerede får det og så er det kun helt fint. Det er også fint at han får pæremos og mælk til natten, når han nu ikke vil acceptere hverken mme eller vælling.

Så vil jeg også sige at det hjælper nogle gange at flytte barnet på eget værelse. Måske vil I alle sove bedre, hvis I ikke forstyrrer hinanden og man kan meget let komme til at reagere for hurtigt på nogle af de lyde han laver, når I ligger i samme rum.

Hvis han altid vågner med skrig, så har han naturligvis brug for jer og for at I reagerer, men hvis han nogle gange "bare" ligger og tumler omkring og klynker lidt i søvne, så skulle i måske lade ham ligge og se om han selv kunne komme videre i søvnen uden jeres indblanding - og det kan være lettere, hvis han ligger på sit eget værelse.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce