Svar: Opkast - hele tiden
Kære Susanne
Ud fra din beskrivelse synes jeg det vil være relevant at I får jeres dreng undersøgt. Han kan f.eks. have det der hedder mavemundsforsnævring (pylorusstenose). Det ses hos ca 2 ud af 1000 børn i Danmark om året.
Mavemundsforsnævring viser sig imellem 2 uger til 3 mdr efter fødslen. Barnet får voldsomme opkastninger, som i begyndelsen er mindre, men som udvikler sig til at være det man kalder eksplosive. Barnet vil ofte blive alment påvirket og vil også tabe sig i vægt eller ikke tage på. Din dreng tager jo fint på og det er nok derfor at læge og sundhedsplejerske ikke har ment det var det, men der er jo aldrig nogen regler uden undtagelser:o)
Det er almindeligt at spædbørn gylper og der er en tendens til at børn der får flaske gylper mere end børn der bliver ammet. Man skal skelne imellem gylp ...
... og opkastning, o ghvis du mener at din søn kaster op, så synes jeg som sagt at han skal undersøges.
Man kan undersøge for mavemundsforsnævring ved at lave en ultralydsscanning, hvor man kan se om mavemunden er fortykket. Hos nogle børn vil man også kunne føle denne fortykkelse, hvis man palperer maven. Hos nogle børn vil man også gennem blodprøver kunne få en mistanke, da barnet på grund af hyppige opkastninger vil have forskydninger i sin væske- og saltbalance.
Mavemundsforsnævring behandles med operation.
Det er også rigtigt at børn der har mælkeallergi kan kaste op.
Jeg finder det helt relevant at du igen henvender dig hos lægen og fortæller, hvad du har fortalt mig. Fortæl hvad du som mor oplever, hvor mange gange det er og hvad betydning det har for jeres "sociale liv".
Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

