Brev:
Kræsen her men ikke der
Kære Helen
Vores Emil på nu 17 måneder har altid været lidt finurlig hvad angår mad. I perioder spiser han stort set ikke og kun udvalgte ting, laver mange scener ved middagsbordet etc. - og andre perioder æder han som en tærsker med stor fornøjelse. Men sådan er han åbenbart. Han har i øvrigt til tider svært ved at koncentrere sig om middagsbord-scenen. Der er så meget han skal og 100 ting han skal have fat på ved middagsbordet (saltkværnen, gryden, osteskæreren etc).
Det endnu mere mærkelige er at vi herhjemme oplever, at han er ret kræsen og ufattelig uvillig mod at prøve noget nyt. Hvis jeg endelig får lokket ham til at prøve, kommer det som regel ud igen med et "wadr"... han holder sig meget til de ting han kender! Det, der så overrasker mig, er vuggestuens udmelding om, at dernede spiser han alt muligt med stor fryd! Linser, græskarsuppe, falafler med tzatziki - hvad ved jeg. Men herhjemme kan jeg ikke en gang få ham til at spise almindelige ting som gulerødder, medisterpølse (selvom han elsker frikadeller og pølser?!) eller kartofler!
Jeg har svært ved at tyde, hvad det er han kan lide, og hvad det er, der får ham til at spise (nogle gange gider han ikke spise, selvom det er hans livret). Han kan egentlig lide nogen måske lidt (for børn) underlige ting såsom: kogt spelt, broccoli, bønner, vitamindråber, brune ris, ...
... fiskegratin, blodpølse og syltede rødbeder - og så mere klassisk: frikadeller, kylling og pasta, frugt og jordbæryoghurt... så han er sund nok. Men han gider bare ikke prøve noget nyt - med mindre det er "sjovt" eller han selv tager initiativ (synes f.eks. sushi er OK, fordi det ser sjovt ud, men bliver meget sur, fordi han ikke kan finde ud af at spise det... han prøver endda med pinde!)
Er det en form for tryghedsnarkomani, at han helst vil spise de samme ting herhjemme (og i øvrigt også ofte lave de samme ting - altså lege)? Og skal man så respektere det?
Eller er det bare det sociale, altså at andre gør det, der får ham til at spise alt muligt?
Eller er det bare fordi han kan? Altså at han kan nægte herhjemme, fordi han ved, han bare får ekstra mælk og måske noget brød inden han skal i seng??
Og ikke mindst; hvordan kan jeg anspore ham til at prøve mere (og skal jeg det??)
Til sidst vil jeg nævne, at jeg synes det er lidt irriterende - men at jeg ikke tager det meget tungt, fordi jeg ved, at han får en masse forskellig mad i vuggestuen. Så jeg ser ham måske ikke som ægte kræsen frem for mere... situationelt/socialt betinget kræsen. Hvis man kan sige det sådan. Og hvis det er noget socialt håber jeg, at det bliver bedre med alderen så han også vil spise mere "kreativt" sammen med os...
God weekend
Emils mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.