Svar: Kræsen her men ikke der
Kære Emils mor
Jeg tror Emil reagerer som han gør, pga alle de ting du selv nævner.
Der er tryghed i at spise det samme og børn har ikke, som os behov for variation. De har naturligvis behov for at maden er varieret for at de får de vitaminer, mineraler, proteiner, kulhydrater osv. som de jo skal have. Men madpakken kan godt ligne sig selv dag efter dag, hvis bare den indeholder lidt fra alle fødevarer. Så på den måde kan man godt tale om en form for tryghedsnarkomani og det er helt okay.
Der er bestemt også det sociale aspekt. Det giver appetit at spise sammen med de andre børn og børn efterligner jo hinanden, så han gør det han ser de andre gøre. Samtidig så er det jo også rigtig hyggeligt og det kender vil jo også fra os selv, at når vi sidder mange sammen, så nyder vi maden på en anden måde.
Og så er der det med at prøve grænser og vide at når jeg lukker munden og skubber tallerkenen væk, så får jeg en reaktion fra mine forældre. Han er sikker på at blive centrum for middagsbordet og hvem vil ikke gerne være det. Nogle gange får han ekstra mælk og brød ud af det, andre gange laver I måske specielle retter til ham, I lokker med forskelligt og prøver på bedste vis - drengen er jo klog:o)
Og netop derfor skal du prøve ikke at gå for meget op i det. Server den mad, som I andre spiser, og lad ham gå igang med at spise det der er. Han må gerne være selektiv i forhold til at nogle dage glider der kun pasta og majs ...
... ned, andre dage glider der så lidt kød ned osv. Men udgangspunktet er at I spiser det samme og at han ikke får speciel opmærksomhed omkring middagsmade.
Og så lige en vigtig ting: Han må faktisk ikke få sushi.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke sushi til børn før de er forholdsvis gamle (5-6 år). Rå fisk kan indeholde parasitter (rundorme), der kan overleve, når de spises af mennesker. I kroppen kan rundormene trænge ud af tarmsystemet og ind i bughulen, så man kan få bughindebetændelse. Derfor skal rå fisk forarbejdes sådan, at parasitterne dræbes, inden man spiser fisk.
Når man anvender rå fisk, for eksempel råmarineret og gravet laks samt fisk i sushi-retter, skal fisken have været frosset ned i et døgn ved minus 20 grader for at dræbe eventuelle snyltere (parasitter og orm), der eventuelt kan være i fiskekødet. Og selv om man gør dette, så anbefales det stadig ikke til små børn.
Når alt det er sagt, så er det dog også vigtigt at sige at fisk jo også er sundt og vigtigt. Fisk er sundt, fordi de indeholder nogle sunde fiskeolier (omega-3 fedtsyrer), D-vitamin, jod og selen. Ved at spise fisk nedsætter man risikoen for blandt andet hjerte-karsygdomme. Det er derfor fortsat vigtigt at spise fiske og også at give sit barn fisk, det skal bare være i passende mængder og det skal ikke være rå fisk.
Rigtig meget held og lykke og god weekend. Og hvor lyder det til at være en fantastisk vuggstue - i hvertfald hvad maden angår:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

