Svar: Hæmorider - 8 mdr.
Kære Anne
Det lyder sandsynligt at Karla har fået en lille hæmoride pga forstoppelse og du skal være opmærksom på om det gør ondt på hende. Måske har hun også en lille rift, det der hedder en analfissur. Hvis hun har ondt, så er der nemlig en risiko for at hun holder sig yderligere, og derved forværres hendes forstoppelse.
Det lyder dog også som om at Karlas problem hænger meget sammen med hendes væskeindtag og I må virkelig prøve at få godt med væske i hende. Hvis hun ikke gider flaske med mælk, kan I så ikke prøve med lidt fortyndet juice eller vand af kop.
Modermælkserstatning er naturligvis vigtigt for at sikre hendes jernindtag og det ville være godt, hvis hun kunne få de 400ml mme dagligt, så I ikke skal til at give hende jern, som vil stoppe maven yderligere. I kan bruge mme koldt, som alternativ til sødmælk og I kan således også komme mme på en portion frugtgrød, så I via maden på den måde også får lidt ekstra mme i hende.
At sikre hendes mælk og jernindtag ved at give flaske morgen og aften, synes jeg er helt i orden. Så ...
... må hun spise formiddag i stedet for morgen og hun kan således godt få mad nok i løbet af dagen. Det er en god idé at øge fiberindholdet i hendes kosten ved at benytte grovere brødsorter, øllebrød og ved at øge grønsags- og frugtindholdet. Men igen kræver øgede fibre også øges væskeindtagelse.
Jeg forestiller mig at man der hvor I bor, kan få en del dejlig frugt og prøv derfor at tilbyde hende mere af dette og at tænke alternativt, f.eks. blende frugt med lidt mælk/mme så I på den måde også får ekstra væske i hende. I kan også lave smoothies, hvor I blender is med frugt. Hold jer fra banan, da det kan virke forstoppende, men mange slags frugt og bær kan bruges.
Hvis hæmoriden irriterer og virker smertefuld, så synes jeg I skal få hende set af en læge. Man kan i Danmark købe creme til hæmorider, som får den til at trække sig sammen og I må få lægen til at vurdere, hvorvidt noget sådan kunne være aktuelt for jeres lille pige. Hvor I bor, kan man højst sandsynligt også få noget der kan hjælpe.
Rigtig meget held og lykke og god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

