Svar: Tågænger og skridt
Kære bekymrede mor og far
Jeg skal lige sikre mig at problematikken ikke er opstået fordi Ida har en gåstol. Det er netop en af grundende til at gåstol frarådes - at der er risiko for at børn bliver tågængere. Så hvis I har en gåstol, så skal den sættes væk.
Det jeres sundhedsplejerske har tjekket ved 9 mdr´s alderen er sandsynligvis om Ida var i stand til at stå på flad fod. Og det var hun. Nogle børn bliver nemlig tågængere, hvis senerne i deres hæle er for korte og i givet fald skal der en lægelig vurdering ind over. Men det lyder ikke til at være tilfældet hos jer, I kan dog tjekke om hun er i stand til at stå på flad fod.
Derudover så er det sådan at man må forvente en vis usikkerhed, når barnet begynder at gå. Børn står med let bøjede albuer og rækker armene i vejret for at holde balancen og de bevæger sig med meget tøvende skridt og skrævende ben. Det er helt naturligt for børn at gå sidelæns langs tingene inden de begynder at slippe og turde gå hen mod en af jer.
De fleste børn begynder at gå omkring deres 1 års fødselsdag og mange tager de første rigtige skridt, når de er 13-14 måneder. At lære at gå har, på samme måde som alt muligt andet i barnets udvikling, forskellige faser.
Når først barnet lærer at bære sin fulde vægt og stå fladt på gulvet, når noget støtter det, så begynder det at trække sig op at stå. Barnet starter med at hive sig selv op (hånd over hånd) ved hjælp af tremmerne i sengen eller møblerne på gulvet.
Ofte bliver barnet i denne periode frustreret fordi det ikke kan finde ud af at sætte sig ned igen. Denne periode varer nogle uger. Herefter lærer barnet ...
... at gå med en eller anden form for støtte, ved at 'krydse' sig frem. De trækker sig op ved møblet, lader hænderne glide langs møblets kant, hvorefter den ene fod følger efter med et lille skridt til siden.
I begyndelsen af denne fase vil barnet stadig bære noget af sin vægt med hænderne og er derfor nødt til at flytte sine hænder samtidig med at benene flyttes, men øvelse giver selvtillid og efterhånden vil barnet lære at træde tilbage fra det, som det holder fast i og bevæge sig ved at flytte hånd over hånd. Hver gang der flyttes en hånd tages også et skridt med foden og pludselig vil barnet kunne stå helt oprejst og kun holde let ved noget for ikke at miste balancen.
Gradvist bliver balance evnen bedre og det varer herefter ikke længe før barnet er klar til at give helt slip og stå af sig selv. Som I kan høre så handler det at lære at stå, at krydse rundt, og at lære at gå, alt sammen om barnets selvtillid, muskelstyrke og koordinationsevne. Og jeres datter er godt igang.
Hvis I oplever at hun ikke kommer ned på flad fod og har svært ved dette eller hvis hun næsten drejer sin fod omkring og har svært ved at sætte den rigtigt, eller krøller sine tæer så meget sammen, at hun næsten går på dem, så vil det være en god idé at kontakte en børnefysioterapeut. Der er børn som har lidt svært ved at sætte foden fladt i gulvet og her kan man lave nogle øvelser og bruge en speciel børste bla. til at stimulere deres fodsåler - det er en børne fysioterapeut rigtig god til og måske er der ansat en sådan i kommunen, hvor I bor.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

