Svar: Hjælp - jeg VIL ikke amme!
Kære Susanne
Det er rigtigt at sundhedsstyrelsen anbefaler modermælk som den bedste ernæring for det nyfødte barn, men i Danmark har vi ingen problemer med urent drikkevand og de erstatninger der er på markedet er af høj standard og er et fuldgyldigt næringsprodukt, der kan bruges fra fødslen.
Og Susanne - man kan altså være en ligeså god mor, selvom man ikke ammer sit barn - og måske en bedre mor, hvis man som dig føler afsky ved at have barnet liggende ved brystet.
Kvinder som ikke ønsker at amme skal naturligvis støttes i denne beslutning! Noget af det man skal være opmærksom på, når man giver flaske, er at barnet ofte ikke er så lang tid om at spise på flasken, som det er om at spise ved brystet. Det er derfor vigtigt, at man sørger for at give barnet den samme kontakt, som lå det ved brystet. Det vil sige at man sidder med sit barn i armene, når man giver flasken og man beholder også barnet i armene efterfølgende - kontakten er midst lige så vigtig.
Med hensyn til modermælkserstatning, så er de produkter der hedder Nutramigen og Profylac specielt for børn, hvor der er risiko for allergi. Hvis du, din mand eller jeres større barn har eller har haft en sikker allergisk sygdom (astma, høfeber, ...
... børneeksem, fødevareallergi) så er jeres nye barn i risiko for at udvikle allergisk sygdom. Man kan ved fødslen tage en blodprøve (IgE) fra navlesnoren og fastslå om dette er tilfældet. Hvis barnet er i risiko, så må man kun give Nutramigen eller Profylac! Hvis der bare er givet et enkelt måltid almindelig erstatning, så er skaden sket, og man vil ikke opnå noget ved at give Nutramigen eller Profylac.
Nutramigen og Profylac er betydeligt dyrere end almindelige modermælkserstatninger. Derfor tilbyder nogle kommuner enten at betale eller give tilskud, til familier hvor disse produkter er lægeordineret.
Med hensyn til almindelig modermællkserstatning, så er det vigtigt at proteinindholdet er mindre en 1,7 g/100 ml, hvis barnet skal have det før 6 mdr´s alderen. Det vil stå på pakkerne at produktet kan bruges fra fødslen, og det skal du selvfølgelig være opmærksom på.
Når du har født er det vigtigt at du beder lægen om at få et par tabletter, som stopper din mælkeproduktion. Det har de på hospitalet. Du kan evt. få det noteret i din journal allerede nu, så du ikke skal diskutere det, når du lige har født.
Jeg håber dette svar hjælp dig lidt på vej.
Fortsat held og lykke også med fødslen, når den tid kommer.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

