Svar: Hyggespisning efter aftensmaden?
Kære Sara
Det lyder som om I to hygger jeg rigtigt meget, når I er alene hjemme og at din datter et eller andet sted allerede har lært, at reglerne er lidt forskellige alt efter om det kun er jer to eller om far også er det. Det kan jo sådan set være okay, hvis I alle trives med dette:o)
Det lyder dog som om at det let kunne blive et skråplan, hvis din datter begynder at synes det er betydeligt hyggeligere at spise inde i stuen end ved middagsbordet.
Min umiddelbare tanke er, at du skal prøve at tænke modsat og i stedet udnytte at din datter sandsynligvis er en del sulten sidst på eftermiddagen. Det plejer de fleste børn at være på dette tidspunkt. Derfor tænker jeg at ...
... det er her, du skal forsøge at tilbyde hende lidt forskelligt grønt. Hun kan sagtens få en lille tallerken med lidt forskellige grøntsager, - gulerod, ærter, majs, agurk, peberfrugt osv. som hun kan gnave i sig sidst på eftermiddagen eller imens du f.eks. gør aftensmaden klar.
På den måde sikrer du dig at hun trods alt får en sundt indtag og samtidig behøver du så ikke fokusere for meget på indtaget under selve aftensmaden. Samtidig er du så tryg ved at vide, at hun trods alt har fået noget og derfor ikke går sulten i seng og du behøver ikke bekymre dig om, hvorvidt hun vil lade være med at spise til aften fordi hun ved der følger noget efter.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

