Svar: Amning og erstatning
Kære Anja
Det kan skyldes to ting. enten at din datter er ved at være så stor nu, at hun har behov for mere mad. En del børn har det der hedder appetitspring omkring 3 mdr´s alderen. At hun har behov for mere mad, viser hun dig ved at græde mere, være mere urolig og derfor gerne at ville sutte lidt mere. Netop ved at blive lagt til hyppigere øges din produktion.
Det andet er at du godt kan have været så stresset, at din mælkeproduktion er faldet. Det er meget vigtigt at du giver dig tid til at både spise og drikke i løbet af dagen, at hele formiddagen ikke pludselig går uden at få hverken vådt eller tørt. Populært sagt skal du have noget at lave mad af, og det er der ikke, hvis du glemmer at spise og drikke sufficient.
Samtidig er det også vigtigt at du giver dig selv hvile i løbet af dagen. Hvis du har mulighed for at ...
... få en lur, når din datter også sover vil det være godt.
Hvis du ammer som hidtil og fortsætter med at give flaske, vil du højst sandsynligt ikke øge din mælkeproduktion. Du skal derimod forsøge at lægge hende hyppigere til i løbet af dagen, så hun får dig stimuleret godt. Det kan også være en god idé at amme om natten, da man om natten producerer mere mælkestimulerende hormon.
Hvis du har mulighed for at amme i forskellige stillinger, hjælper du din datter til at stimulere brystet på forskellig måde. Det kan derfor være en god idé at skifte lidt imellem de forskellige ammestillinger.
Hvis du får øget din mælkeproduktion vil jeg tror at du kan undvære flaske til natten, men hvis det ikke lykkes dig, så er der jo ikke andet for end at give hende lidt på flaske. du må forsøge og se hvordan det går.
Held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

