Annonce

Annonce

Brev:

Kanieform, jordbærmærke og storkebid


10. november 2006

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Kanieform, jordbærmærke og storkebid

Kære Helen

Tak for dit svar vedr. Lærkes tendens til at svede meget. Hun har ikke hue på indendørs, men vi har generelt utrolig svært ved at finde en passende påklædning til hende. Vi må blive ved med at prøve os frem, men efter vi har skiftet fra sommer- til vinterdyne, synes vi det går bedre.

Også tak for din indsats vedr. fennikel teen. Ærgerligt at hverken Sundheds- eller Fødevarestyrelsen kunne bidrage med et svar.

Heldigvis ser det ud til, at fennikel teen ikke bliver nødvendig, da det siden weekenden ser ud til, at Lærkes kolik er på retur (jubiii). Vi har fået en helt anden pige, som både kan sove selv (modsat før hvor hun kun sov på arm), stort set ikke græder og det bedste: smiler, pludrer meget og griner med lyd hele dagen - det er en fantastisk følelse, og vi glæder os til at lære vores lille "nye" pige at kende.

Nå, men tilbage til dagens spørgsmål...

Nu har Lærke jo stort set kun sovet på arm de første 10 uger af hendes liv, og vi har derfor ikke bekymret os synderligt om hverken skævt kranie eller fladt baghoved. Men nu hvor det ser ud til, at hun pludselig kan sove selv (og længe tilmed!), vil vi jo gerne guides lidt på det område.

Hun er selv meget god til at skifte side, og har ikke umiddelbart en foretrukken. Vi kan heller ikke "tvinge" hendes hoved til een side med f.eks. en stofble under skulderen, da hun på ca. 5 sekunder kan få sig møvet ned fra den. Men da hun selv er rimelig god til at skifte side, bekymrer vi os ikke så voldsomt meget om skævheder.

Men hvad med det flade baghoved? Hun ligger så vidt muligt på maven, når hun er vågen, og det kan hun godt li'. Men nogle gange under søvnen ligger hun og stirrer direkte op i kalechen på liften, og det er her vores bekymringer om det flade baghoved ligger. Til trods for, at hun er god til at kigge til begge sider, og ...


Annonce

... ofte skifter side under søvnen.

Hvor længe skal man være opmærksom på kranieformen? Er der tale om 3-6-9 eller 12 måneder eller længere?

Og så til jordbærmærket...

Lærke har et jordbærmærke (hæmangiom) på baghovedet. Mærket har været længe om at træde frem og er i skrivende stund på størrelse med en 1-krone og er lidt "hævet".

Vores sundhedsplejerske siger hun vokser fra det, og at det nok vil blive lidt større i omkreds i takt med at hun vokser.
Som det er nu, ligner det mest en lille bule med en blodsprængt, blodansamling under. Derfor bliver vi ofte spurgt fra venner og familie om, hvordan hun har fået den bule. Vi er ved at blive sindsyge af at forklare, at der er tale om et jordbærmærke. Specielt fordi de der så har set et jordbærmærke før, ikke mener det ser ud som Lærkes (men lægen har altså også set det, og siger det er et hæmangiom).

På nettet kan jeg ikke rigtig finde nogen udsigter til, hvorlænge der går, før det går væk. Til gengæld kan jeg finde forskellige eksperter som udtaler sig. Nogle siger det er harmløst og man bare skal vente, mens andre (bla. en kendt dansk dermatolog) siger, at man skal have det undersøgt af en specialist så tidligt som muligt, for at kunne behandle det tidligt, hvis det skulle begynde at vokse.

Vores læge mener det er ufarligt, men vil alligevel kigge på det til både 3 mdrs vaccine og 5 mdrs undersøgelse.

Hvad er dine erfaringer med jordbærmærker?

Lærke har også et lille storkebid ved venstre næsefløj og på venstre øjenlåg. De bliver højrøde, når hun skriger. Vi har hørt de kan behandles med laser, og vil overveje dette, hvis de ikke forsvinder før hun skal i skole. Det kan jo nemt give anledning til mobning.

Tror du storkebiddene vil forsvinde før hun skal i skole?

Endnu engang tak for en fantastisk brevkasse.

Kærlig hilsen
Lærkes mor og far

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce