Brev:

Natteangst 1½ år?

---

Kære Helen

For en uge siden begyndte Emil at vågne cirka to timer efter, at han er blevet lagt. Det er normalt, at han stadig vågner 1-3 gange i løbet af natten, men som regel handler det bare om, at han har lagt sig forkert, drømmer lidt osv. Tager kun et par minutter at få ham til at falde ned. Men det her er anderledes.

Han -skriiiiger-! Som sagt er det sket hver dag på nær én i en uge nu, at han vågner ved 22-23-tiden og så græder han - helt hysterisk og utrøsteligt. Vil ikke noget som helst. Han peger på døren, går hen til døren med sine dyne under armen og vil absolut ikke sove i sengen eller på madrassen (Vi har en stor madras ved siden af sengen, som vi tumler på og putter på om aftenen. Der sover vi også med ham, hvis han er ked af det eller syg, og det plejer han at være glad for)

Intet hjælper, og hvis vi siger, han skal komme hen og sove, græder han endnu mere. Jeg er i tvivl om, om det han vil er at komme ind til os i vores seng (ikke at dette egentlig har været praksis før). Men jeg er lidt bange for at lade ham gøre dette, da det måske starter endnu en uskik, og vi har simpelthen haft så meget besvær med at få vores nattesøvn siden han blev født - og har det stadig. Så vi forsøger at være meget klare i vores signaler til ham omkring søvn - f.eks. sovetider og hvor man sover! (på sit værelse i sin seng/på madrassen, hvis man har brug for lidt mere!)

Det vi har gjort, når nattehysteriet melder sig, ...

---

---

... er at tage hans dyne og pude (som han elsker) ned på madrassen, talt roligt til ham, sagt "mor/far er her", sunget osv. og ellers bare ventet, til han har skreget af. Enkelte gange har det hjulpet ret hurtigt at tilbyde at lægge sig med ham på madrassen og putte, men i går gik der 45 minutter med -totalt- hysteri, hvor jeg sang, trøstede, talte, tændte lys, viste ham hans yndlingsting osv - indtil han nærmest i opgivelse faldt om på madrassen og lagde sig (ulykkelig) til at sove :-(

Jeg arbejder rigtig, rigtig meget for tiden og har haft perioder, hvor jeg stort set ikke har set ham i mellem 1-3 døgn i træk. I denne uge bliver det 4 (øv... vil ikke!).

Har arbejde både meget tidligt morgen og sen aften, hvilket betyder, at jeg er væk på for Emil uforudsigelige tidspunkter. Min mand siger, at han er meget opmærksom på, om jeg er der eller ikke (leder efter mig, kalder og peger rundt), og han er begyndt at være markant mere klynkende/klyngende i det daglige, end han har været før.

Er det en form for angst, han oplever om natten, og kan det være fordi, han er usikker på, om vi (jeg) forlader ham, og fordi, de rutiner, vi en gang havde, hvor jeg altid stod op med ham om morgenen, puttede ham om aftenen etc. er væk? Jeg er ked af, at han er så utrøstelig og har brug for et råd til at tackle det - der på den ene side kan give ham tryghed uden at bryde vores hårdt tilkæmpede søvnrutiner for meget...

Venlighilsen
Emils mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---